Vælgerne er troløse og skifter parti i sidste sekund
Hver anden vælger er flygtig og beslutter sig først for sin stemme i sidste øjeblik, viser ny måling. Årsagen skal både findes blandt vælgere og politikere.
De danske vælgere er troløse i en grad, det ikke er set tidligere.
Det er også billedet op til efterårets kommunalvalg, hvor borgerne i landets 98 kommuner skal til stemmeurnerne 18. november for at sammensætte deres lokale byråd.
Hver anden vælger er nu i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.
Det viser en ny, stor meningsmåling foretaget af Epinion for Constructive Institute.
Her svarer 49 pct. af de over 100.000 respondenter, at de forventer at stemme, men at de endnu ikke ved på hvem. Et svar, de har afgivet mellem den 4. september og 13. oktober.
»Vi ved, at folk beslutter sig forholdsvis sent og meget i løbet af valgkampen. Hver syvende vælger beslutter sig først den allersidste dag – nogle af dem helt inde i stemmeboksen,« siger Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
Hvis man er et politisk parti, der har fået en ringe meningsmåling, er der derfor grund til at bevare en kampgejst helt indtil sidste øjeblik.
Tilsvarende kan partier med vind i sejlene være nødt til at holde momentum helt frem til stemmeboksen.
Ved sidste Folketingsvalg i 2022 besluttede to tredjedele af vælgerne sig under valgkampen. Det var den højeste andel siden valget i 1971, hvor målingerne begyndte.
»Så ja, vælgerne er mere omskiftelige og troløse,« siger Rune Stubager, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Forskerne kan også se, at vælgerne omsætter deres tvivl til et reelt skift i parti. Ved Folketingsvalget i 2022 blev der også sat rekord for, hvor mange vælgere der skiftede parti siden sidste valg.
»De udskyder beslutningen, og de skifter parti i højere grad end tidligere,« siger Rune Stubager.
En væsentlig pointe er, at vælgernes vægelsind som regel holdes inden for de to traditionelle blokke med røde og blå partier.
Vælgerne hopper derfor sjældent over midten.
»Folk skifter i højere grad mellem nabopartierne,« siger Rune Stubager.
Udviklingen kan tilskrives flere forklaringer.
Rune Stubager peger på, at danskerne generelt er blevet mere veluddannede gennem årtierne. Hvor man tidligere stemte ud fra faste forudsætninger som klasse, familie og miljø, kan vælgerne nu i højere grad selv vurdere, hvilke partier der passer til deres politiske holdning.
Samtidig er partierne også selv flygtige.
Rune Stubager nævner, hvordan Socialdemokratiet skiftede udlændingepolitik frem mod valget i 2019 – og hvordan Venstre gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister, selv om man havde lovet det modsatte.
Samme observation har Jesper Claus Larsen, direktør i bureauet Common Agenda og tidligere analysechef i Socialdemokratiet med speciale i meningsmålinger og vælgerundersøgelser.
Han påpeger, at politikerne også selv er så mobile, at de til tider skifter og stifter nye partier.
Ved Folketingsvalget i 2022 var eksempelvis Moderaterne og Danmarksdemokraterne på valg for første gang.
»Det var ikke nødvendigvis kun vælgerne, der flyttede sig – det var i lige så høj grad partier, der flyttede positioner, og vælgere, der flyttede med,« siger han.