De fleste steder ville de elske den her nyhed – ikke i Jelling

Et sjældent syn udspillede sig torsdag aften i den sydjyske stationsby Jelling.

For i årevis er nye asylcentre blevet mødt med kritik og protester i det meste af landet.

Men ikke her.

I byen, hvor Jellingstenene markerer overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder, har de grebet faklerne for at bevare deres 32 år gamle asylcenter, som Udlændingestyrelsen har besluttet sig for at lukke i forbindelse med en besparelse.

En af dem er den lokale borger Mona Evelyn Pedersen på 61 år.

Hun har indtaget rollen som »praktisk gris« i lokalbefolkningens modstand.

»Det er jo vores naboer,« siger hun.

Hendes to børnebørn går i klasse med børnene fra centret, og den lokale dagpleje lejer sig ind i asylcentrets lokaler.

Asylcentret – eller bare ”Røde Kors”, som det hedder lokalt – ligger ikke bare i Jelling, det er en del af Jelling, siger hun. Det blev oprettet i 1993 og er Danmarks suverænt ældste opholdscenter for asylansøgere.

Mona Evelyn Pedersen kom selv til Danmark fra Canada som 10-årig og er tidligere medarbejder på Jelling Asylcenter, Kærshovedgård og på andre asylcentre, hvor hun har arbejdet under bl.a. flygtningestrømmen fra det tidligere Jugoslavien i 1990’erne og under flygtningekrisen i 2015.

Så hun ved både, hvordan det er at blive taget imod, og hvordan man tager imod.

Og her kan Jelling Asylcenter noget helt særligt, mener hun.

»Hvis det forsvinder, er det noget af Jellings kultur, der forsvinder,« siger Mona Evelyn Pedersen.

»Torskedumt«

Lige nu bor der 193 personer på centret i Jelling.

Det er Danmarks eneste asylcenter med ekspertise i LGBT+ og kvinder på flugt. Men de 40 medarbejdere kan nu se frem til en fyreseddel, og de 75 frivillige må finde nye opgaver.

»Det er torskedumt!« lyder det fra Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors:

»Det er 32 års erfaring ud med badevandet.«

Lige nu er asyltallet historisk lavt, så Anders Ladekarl har fuld forståelse for, at der skal spares. Og Røde Kors er vant til at åbne og lukke asylcentre, men at lukke »Danmarks bedst fungerende asylcenter«, det er en »ommer«.

Se bare på opstanden i byen.

Næsten 900 mennesker har skrevet under på, at Jellinge Asylcenter skal bevares.

Se på faklerne.

»Når vi åbner et nyt center, plejer der at være protester,« siger Anders Ladekarl:

»Det her er første gang, jeg oplever, at man protesterer imod, at et asylcenter lukker.«

Samtidig er Jelling presset på flere områder.

For byens seminarium overvejer at flytte til Vejle, banken står allerede tom, og elevtallet fortsætter ned.

Og når asylcentret lukker, mister byen 40 arbejdspladser, 193 naboer, og skolen mister endnu flere elever.

Så hvor meget af fakkeloptoget er arbejdspladser, og hvor meget er ren næstekærlighed?

I fakkeloptoget går sognepræst Birgitte Rosager Møldrup uden den mindste tvivl:

»De kæmper for beboerne og for det, der er bygget op.«

Byens borgere samler allerede penge ind til en sygeplejestuderende, og de lyser af stolthed, når en beboer bliver læge.

Om det er Jellingstenenes værk, ved hun ikke, men Jelling er i hvert fald ikke bange for forandring.

Det er ikke, fordi hun vil »skønmale« det hele.

»Men som min mormor sagde: ”Når der kommer fremmede, skal man gøre sig umage, der skal gøres rent og bages kage”.«

Et »virkeligt utopia«

For 20 år siden hoppede unge asylansøgere over hegnet til den lokale fritidsklub for at køre gokart.

Hegnet gik i stykker.

En oplagt mulighed for nabokonflikt, men i stedet blev asylcentrets børn og unge til formelle medlemmer af fritidsklubben. De skulle da også have glæde af gokarterne.

Det er Birgitte Romme Larsen, antropolog og forsker i migration og lokalsamfund ved Aarhus Universitet, der fortæller historien fra Jelling.

»Lukningen vil være et historisk tab,« siger hun og tilføjer, at det er et unikt eksempel på en vellykket integration af et asylcenter i et almindeligt samfundsliv.

Hun lavede et treårigt forskningsstudie om naboskabet mellem asylcenter og bysamfund i netop Jelling fra 2015 til 2018. Og som migrationsforsker gennem 20 år kan hun klart og tydeligt sige, at det her er et »flagskib« for, hvordan et sådant naboskab kan se ud.

Et »virkeligt utopia«.

Asylcentret er blevet en lokal institution på linje med seminariet og folkeskolen. Det er Danmarks eneste eksempel på, hvad der kommer efter integration, så at sige, forklarer Birgitte Romme Larsen. Et asylcenter, der er blevet ét med det lokale.

Så kunne det ske andre steder?

Ja, det mener hun, men intet andet asylcenter har eksisteret i tre årtier.

Så staten og Udlændingestyrelsen skal tage alvorligt, hvilket signal man sender ved at spare det her center væk, som havde det ingen anden værdi end økonomi, siger Birgitte Romme Larsen.

Tilbage med faklen i hånden går Mona Evelyn Pedersen og har en god mavefornemmelse:

»Jeg har på fornemmelsen, at de finder et andet sted, de kan lukke.«

Jyllands-Posten har forelagt kritikken for Udlændingestyrelsen, der svarer, at det er dens ansvar at sikre en effektiv og økonomisk ansvarlig drift af asylcentrene. Lukningen af asylcenter Jelling er et udtryk for en samlet besparelse i asylcentersystemet.

Styrelsen takker for det lokale engagement og er i dialog med Røde Kors om den fremtidige placering af beboerne. Udflytning af beboere vil derfor ske over en længere periode frem mod udgangen af februar 2026, hvor asylcentret overgår til et beredskabscenter.