Kviksand er en del af den danske sommer: Her er lektorens råd, hvis du sidder fast

I 2020 måtte et redningshold på 15-20 mand rykke ud til stranden ved Vorupør i Thy for at redde Torben Asbjørn Nielsen og hans hund, Bailey, ud af en knibe, som de var vadet ud i.

I Danmark kan du risikere at blive fanget i kviksand. Et usynligt naturfænomen, som man pludselig synker ned i, og som kan være vanskeligt at komme ud af igen.

Men så længe man er varsom og tænker sig om, har man sjældent noget at frygte, mener Søren Munch Kristiansen, som er lektor i geomorfologi ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

»Vi bør se på kviksandet med fascination frem for frygt. Det er ekstremt sjældent så farligt, som det ser ud på film,« siger han beroligende til Videnskab.dk.

Men hvordan opstår kviksand? Hvor kan man finde det? Og hvor farligt er det egentlig?

Kviksand betegner underlag som sand og finere kornstørrelser, der er mere fyldt med vand, end det umiddelbart ser ud til på overfladen.

»Det opstår, når der skabes et stort vandtryk under sand lige i overfladen.«

»Det kan for eksempel være sand, der lige er aflejret i en å. Eller langs kysten, hvor grundvand strømmer ud med større styrke end normalt, mens meget sand flyttes af strømmen langs kysten,« forklarer Søren Munch Kristiansen.

»Det er en meget sjælden kombination af forhold i naturen, så kviksand er sjældent, og få mennesker har oplevet det.«

Når vand strømmer gennem sandkorn, lægger sandkornene sig ikke så tæt sammen, som de normalt ville. Dermed mister sandet noget af sin bæreevne.

Der er dog et meget vigtigt men, når det kommer til at synke ned i kviksandet:

»Bortset fra få steder ude i Vadehavet kan man mig bekendt ikke synke længere end til knæene eller måske livet i Danmark, før underlaget er stabilt nok til, at man ikke kan synke længere.«

»Vores massefylde er lavere end kviksandets, så vi er lettere og synker ikke længere ned,« forsikrer han.

Faren ved kviksand er derfor ikke, at man synker i og forsvinder i det langsomt opslugende dyb som i en anden eventyrfilm eller et Anders And-blad.

Den er derimod, at en person har forvildet sig ud i kviksandet, mens vedkommende er alene på stranden eller langt ude i Vadehavet. Det kan nemlig være tungt at bevæge sig i den halvfaste masse.

Men selv da er der råd, fortæller Søren Munch Kristiansen:

»Hvis du træder meget langsomt ned med først det ene ben og så det andet den vej, du kom fra, kan du normalt langsomt komme tilbage i sikkerhed,« beroliger han og fortsætter:

»Når man først én gang har trådt på sandet, vil det langsomt blive bedre at træde på. Så ligger sandkornene nemlig tættere sammen og kan bære mere vægt.«

I Danmark finder du oftest kviksand ved stranden, og mange af de historier, man kan læse om naturfænomenet i Danmark, foregår i Thy, Vadehavet og ved lignende kyster med store bølger. Ofte tæt på områder, hvor vandløb løber ud i havet.

Kviksandet kan også skabe glæde frem for frygt.

»Jeg inviterer hvert år vores geologistuderende med ud til et sted med kviksand. Så springer de ud i det på skift for at mærke, hvordan det er. Og de elsker det,« griner Søren Munch Kristiansen.