Fem gode råd til dig, der overvejer at købe bolig for første gang
For førstegangskøbere kan rekordhøje boligpriser virke skræmmende. Men ekspert i boligøkonomi Louise Kastberg maner til ro. Drop angsten for markedet og køb, hvis behovet er der.
De nyeste tal fra Boligsidens markedsindeks viser, at boligpriserne har nået nye højder – både for huse, lejligheder og sommerhuse. Det kan virke skræmmende for førstegangskøbere, men med den rette forberedelse og de rigtige overvejelser skal du ikke bekymre dig.
Sådan lyder rådet fra Louise Kastberg, der er fagekspert i privat boligøkonomi hos Videncentret Bolius. Her er hendes fem råd.
Ignorer markedet
Et huskøb er »stort set umuligt at time rigtigt«, siger Louise Kastberg. Boligmarkedet er uforudsigeligt og kan påvirkes af bl.a. inflation, finanskriser eller nye boligskatter. F.eks. steg priserne under corona, selvom mange forventede det modsatte.
»Du kan ikke vide, om det er bedre at vente et halvt år eller et helt år. Det handler om at købe, når tidspunktet er rigtigt for dig. Det kan være, at du har stiftet familie og skal have mere plads, og så må du se på, hvad familien har af muligheder,« siger Louise Kastberg.
Kig på liggetiden
Der er lavere risiko for tab ved køb af lejlighed eller hus i eller omkring de større byer. Men faktum er, at førstegangskøbere presses længere væk, fordi priserne i oplandet stiger.
Derfor kan det ifølge Louise Kastberg være interessant for mange at kigge på »yderområderne« – f.eks. små landsbyer med halvanden times transport til en større by. Her skal du holde øje med, hvor lang tid boligerne er til salg.
»Med liggetider på over et år skal du tænke dig godt om, da det kan være tegn på, at det kan være svært at sælge igen. Derudover skal du være opmærksom på, at du ikke kan forvente at få pengene igen ved et salg, hvis du bruger 2 millioner kroner på renovering for at få dit drømmehus. Det kan du i Rødovre,« siger Louise Kastberg.
Tænk langt – men vær realistisk
Du bør forvente at bo i din bolig i mindst fem år, da det er dyrt at handle bolig. Men intet er sikkert, for som Louise Kastberg konstaterer: »Du aner ikke, hvordan priserne udvikler sig.«
Et huskøb vil som regel være en god investering på den lange bane. Det flugter dog ikke altid med livet som førstegangskøber.
»De kan være et sted, hvor de risikerer at blive skilt, eller der sker ændringer i jobsituationen, hvilket kan betyde et salg på et uheldigt tidspunkt. Derfor er rådet igen at købe efter behovet lige nu,« siger Louise Kastberg.
Overvej, om du er gamblertypen
Jo mere du selv kan lægge i udbetaling, jo bedre. Lånebehovet bliver mindre, og bankerne tilbyder bedre lånevilkår, fordi der er styr på økonomien.
Du skal som minimum betale 5 pct. af købesummen kontant. Det svarer til 150.000 kr. ved en bolig til 3 mio. kr. Et realkreditlån kan dække op til 80 pct. Resten kan dækkes af et banklån, hvilket ofte er dyrere. Afdragsfrihed i realkreditlånet kan derfor være en måde at få den dyre gæld ud af verden hurtigt, siger Louise Kastberg.
Valget mellem fast og variabel rente afhænger af din risikovillighed, forklarer hun:
»Et variabelt lån er som regel billigst her og nu, men det kan svinge. Vi er næsten lige gået igennem en periode med inflation. Renterne skød i vejret og ramte alle med variabelforrentede lån. Så grundlæggende handler det om, hvorvidt du er gamblertypen eller går med seler og livrem.«
Kend dit rådighedsbeløb
Som en grov tommelfingerregel kan du købe en bolig, der koster tre til fire gange så meget som husstandens samlede årlige indkomst før skat. Med en samlet indkomst på 750.000 kr. er en bolig i prisklassen 2,25 til 3 mio. kr. derfor inden for rækkevidde.
En familie med to børn bør have et rådighedsbeløb på ca. 17.000 kr. hver måned. Det er efter, at faste udgifter som transport, forsikringer og boligudgifter er betalt.
»Det er vigtigt at tage højde for fremtidige ændringer. Det kan være, at én mister jobbet, eller at renterne stiger,« siger Louise Kastberg.