Fortsæt til indhold
Indland

»Helvede brød løs«, da Anni Fjord hjalp til i et af verdens varmeste brændpunkter

71-årige Anni Fjord fra Læger uden Grænser oplevede under sin udsendelse til Gaza konsekvenserne af, at der er blokeret for nødhjælp.

Mødre så tynde, at de ikke havde nok mælk til at amme. Kronisk syge børn, der var underernærede.

Anni Fjord har på nærmeste hold oplevet, hvad manglen på mad betyder for tusindvis af mennesker i Gaza. Som den seneste udsendte dansker fra Læger uden Grænser har hun en række hjerteskærende minder med hjem fra tre ugers ophold, hvor »helvede brød løs«, da våbenhvilen mellem Israel og Hamas ophørte.