Regionerne: Vi er nødt til at være bedre beredt på trusler

Forestil dig et hospital uden strøm eller varme.

Eller operationsgange, der sættes i stå, fordi den sidste portion bedøvende medicin er brugt.

Det gigantiske strøm-blackout i Spanien og Portugal i sidste uge er en konkret øjenåbner, og sundhedsvæsenets beredskab skal løftes markant, advarer Danske Regioner.

Ifølge regionerne, som driver de offentlige hospitaler, viste strømudfaldet, hvor sårbart sundhedsvæsenet er over for et stigende trusselsniveau.

»Sundhedsvæsenet er en meget kritisk del af det samlede beredskab. Derfor bliver regeringen nødt til at interessere sig for, hvad det koster, hvis vi skal have et øget beredskabsniveau,« siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), som onsdag skal i gang med de indledende møder i den årlige økonomiforhandling med regeringen om regionernes kommende budget.

I år kræver Danske Regioner investeringer i en national oprustning af sundhedsvæsenets beredskab til at klare ekstraordinære kriser. Ansvaret for opgaven vil regionerne gerne dele, men den kræver flere penge fra regeringen, lyder det.

»Vi har et veldrevet sundhedsvæsen, og vi vil ikke skræmme nogen. Men sundhedsberedskabet skal i langt højere grad end i dag tænkes ind i det samlede beredskab. Det har man ikke gjort i tilstrækkelig grad endnu,« siger Anders Kühnau.

Ifølge Danske Regioner vil sundhedsvæsenet i Danmark under en krise blive udfordret på, hvor hurtigt og hvor meget det kan udvide behandlingskapaciteten – bl.a. personalemæssigt. Samtidig kan de danske hospitaler risikere at stå uden faste leverancer af medicin og udstyr, og der kan mangle både strøm, vand og internet, hvis der opstår en stor krise på grund af energimangel, pandemi eller optrappet konflikt i Europa, påpeger regionerne.

Hvor mange nye millioner, der er brug for til opgaven, vil Anders Kühnau ikke komme med et bud på. Regionerne har ifølge lovgivningen ellers ansvaret for netop sundhedsvæsenets beredskab – herunder den medfølgende økonomi. Men regionerne kan ikke finde penge i de nuværende budgetter til at imødekomme behovet for et bedre beredskab i sundhedsvæsnet, siger Anders Kühnau.

»Ja, vi har sektoransvaret, men vi er 100 pct. finansieret af regeringen. Så regeringen skal tage stilling til, om man vil investere i den øgede sikkerhed og i den tryghed, som det giver,« siger Anders Kühnau.

Ifølge Danske Regioner er der også et generelt behov for at øge beredskabskapaciteten i forhold til energi, men også til lagre af forskelligt udstyr til hospitalerne samt lægemiddelforsyning. Regionerne vil have faciliteter til selv at producere flere lægemidler og mulighed for at kunne omstille sig til at producere lægemidler i større skala end i dag.

I april konstaterede regeringen i et nyt nationalt risikobillede, at Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede i årtier. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) opfordrede derfor bl.a. regionerne til at se på, hvordan deres beredskabsplanlægning skal styrkes i forbindelse med eksempelvis cyberangreb og strømafbrydelser.

Men når det handler om pengene, henviser ministeren til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Hun vil gerne drøfte situationen med regionerne.

»Det er helt afgørende, at vi har et robust beredskab i sundhedsvæsenet, så vi står bedst muligt rustet til at imødegå trusler udefra. Det er et fælles ansvar, at vi er godt forberedte på eventuelle krisesituationer. Og jeg drøfter gerne med regionerne, hvordan vi i højere grad kan sikre os mod eksempelvis cyberangreb og strømafbrydelser,« oplyser ministeren i et skriftligt svar.