Kvindelig værnepligt indføres næste år

Fuld ligestilling i værnepligten kan nu fremrykkes, så de første kvindelige værnepligtige vil blive indkaldt til Forsvarets Dag i løbet af 2026 på samme vis som deres mandlige jævnaldrende.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde med partierne bag forsvarsforliget tirsdag.

Her var der opbakning til, at regeringen laver et samlet lovforslag, som kan blive vedtaget i løbet af foråret med virkning fra 1. juli. Dermed vil kvinder, der fylder 18 år efter den dato, blive indkaldt til Forsvarets Dag i løbet af 2026.

Her skal de blandt andet trække et nummer og vil dermed kunne beordres til at aftjene værnepligtstjeneste, hvis de findes egnede, og hvis ikke der er nok frivillige, som melder sig.

De seneste år har alle værnepligtige meldt sig frivilligt. Kvinder udgør allerede i dag ca. 25 pct. af de værnepligtige, men modsat mænd har kvinder kun værneret ikke værnepligt. Det bliver der lavet om på med den nye lovgivning, som altså skaber fuld ligestilling på området.

Fremrykningen er en konsekvens af, at Liberal Alliance for nylig har droppet sin modstand mod kvindelig værnepligt.

Sidste år aftale partierne bag forsvarsforliget at indføre værnepligt for kvinder, men det mødte kraftig modstand fra netop Liberal Alliance samt Danmarksdemokraterne. Modstanden betød, at den kvindelige værnepligt først kunne træde i kraft i 2027. Men nu ser det altså ud til at blive et år tidligere.

»Det er jeg rigtig tilfreds med, at vi nu får ryddet nogle af de bureaukratiske forhindringer af vejen,« siger Troels Lund Poulsen.

Fremrykningen glæder også forsvarschef Michael Hyldgaard.

»Det kommer til at betyde, at vi hurtigere kan komme i gang med den kvindelige værnepligt på lige vilkår,« siger han på pressemødet.

»Ligestilling er godt, og det øger den mulighed, der er for at opbygge kampkraft i Forsvaret,« tilføjer han.

Det er tidligere også blevet besluttet, at antallet af værnepligtige i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen hæves fra omkring 4.700 til op til 7.500, og at værnepligten udvides fra fire til 11 måneder fra næste år.

Brigade klar hurtigere

På det korte pressemøde tirsdag kom det også frem, at opbygningen af hærens 1. brigade, som populært kaldes hærens knytnæve, skal fremrykkes tre til fem år.

Forligskredsen vil bruge 12 mia. kr. på hurtigere investeringer, som skal »styrke Forsvarets kampkraft,« lød det. Pengene skal blandt andet gå til indkøb til- og opbygning af den tunge brigade, som er en del af Nato’s styrkemål for Danmark. Før var målet, at brigaden skulle leve op til Nato’s krav senest i 2032, men det håber man altså nu kan ske væsentligt tidligere.

Desuden afsøger Forsvaret muligheden for at købe to såkaldte lufttankningsfly, som kan optanke danske F-35-kampfly i luften, fortalte Michael Hyldgaard.

Endelig vil regeringen onsdag præsentere flere detaljer om anskaffelsen af et jordbaseret luftforsvar. Det sker på et pressemøde i Roskilde, meddelte forsvarsministeren.