Fortsæt til indhold
Indland

DR-notat: En klar uenighed blev tydelig under udarbejdelsen af dokumentar om Grønland

Her er tre nedslag i DR's gennemgang af et forløb, hvor bl.a. en af de centrale kilder advarede folkene bag omstridt dokumentar.

Fredag eftermiddag har DR offentliggjort et notat, der »beskriver processen bag« den kritiserede dokumentar »Grønlands hvide guld«.

Dokumentet blev annonceret i en pressemeddelelse torsdag som svar på den kritik, der har været, siden dokumentaren blev sendt den 9. februar.

I første omgang var meldingen, at public service-mediet ville fremlægge notatet torsdag, men med et døgns forsinkelse ligger det klar.

Her er tre nedslag fra den gennemgang, DR har lagt ud, og som du kan læse i dets fulde længde ved at trykke her.

1

Sådan reagerede DR på bekymring fra ekspert

Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan en af dokumentarens centrale kilder gav en klar advarsel til DR i en mail, der blev sendt den 31. december – altså mere end en måned før offentliggørelsen af dokumentaren.

»Bare lige for at have det helt klart – så er jeg meget bekymret for, at der er nogle grundlæggende økonomiske begreber og termer, der er misforstået og dermed også tolkes forkert,« indledte økonomiprofessor Torben M. Andersen i sin mail og tilføjede bl.a.:

»I eksponerer jer på den måde for en kritik af, at hele tilgangsvinklen er forkert og misvisende.«

I notatet beskriver DR, at der blev etableret den første kontakt til Torben M. Andersen i 2023. Eksperten kom med sine første indvendinger i forhold til, at »hvis man skulle se på kryolittens betydning for Danmark, skulle f.eks. selskabernes udgifter trækkes fra, mens der skulle lægges indtægter til f.eks. lønninger til danske arbejdere fratrukket, hvad de ville have fået ved at arbejde i Danmark«.

Hans konklusion var, at det var »en umulig opgave over så lang en periode«.

Alligevel bistod han redaktionen med at finde ud af, hvordan man kunne fremregne værdien gennem en lang periode til i dag.

I 2025 viste redaktionen ham filmen.

»Torben M. Andersen sendte på den baggrund en række kritikpunkter, hvor han anførte, at hans indvendinger ikke var tydelige nok«.

Det førte til et nyt interview, hvor han fik mulighed for at uddybe sine forbehold.

»Torben M. Andersen oplyste redaktionen telefonisk og på mail, at han mente, at brugen af omsætningstallet ville kortslutte debatten om et vigtigt emne, og at han ville gentage den kritik, når filmen udkom,« lyder det i notatet.

2

Redaktionen blev opmærksom på en klar uenighed undervejs

I løbet af researchen blev det »undervejs mere og mere tydeligt for redaktionen, at der var et klart skel mellem økonomer, der beskæftiger sig med klassisk økonomisk teori og økonomer, der konkret arbejder med kolonialisme« i forhold til dokumentarens vinkel.

I DR’s dokumentar fremføres det bl.a., at danske virksomheder og den danske stat omsatte for mindst 400 mia. kr. ved at udvinde mineralet kryolit fra Grønlands undergrund i perioden 1854-1987.

Redaktionen fandt frem til, at økonomer med fokus på kolonialisme havde den holdning, at »man var nødt til at tage hensyn til de særlige forhold under kolonialisme, mens mange af nationaløkonomerne ikke mener, det spiller nogen særlig rolle for, hvordan man undersøger værdierne«.

Det førte til et valg:

»Redaktionen besluttede, at man på grund af denne uenighed ikke kunne konkludere noget om, hvad Danmark egentlig har fået ud af kryolitten i Grønland, men kun kan vise, hvad kryolitten fra hullet i Ivittuut er solgt til – og så vise, at der internationalt er uenighed mellem økonomer om, hvordan man egentlig skal opgøre det økonomiske forhold.«

3

Hvilke fejl er der blevet begået?

I notatet henviser DR til en række konkrete præciseringer og rettelser.

  • »Den 10. februar præciserede dr.dk i en artikel om dokumentarens tilblivelse og indhold, at Torben M. Andersen ikke mener, at omsætningen kan bruges til at vurdere, hvad Danmark har fået ud af kryolitten.«
  • »Den 12. februar blev der rettet en fejl på en graf i programmet, der viste bloktilskuddet til Grønland.« Det skete, efter Jyllands-Posten henvendte sig til DR med henvisning til, at »en central graf underdrev guldregn over Grønland med 100 mia. kr.«. DR pointerer, at »det korrekte har hele tiden fremgået af speaken« i dokumentaren.
  • »Den 13. februar erkendte DR i en pressemeddelelse, at dokumentaren burde have gjort endnu tydeligere opmærksom på adskillelsen af de økonomiske begreber og haft yderligere én ekspert til at give perspektiver på forståelsen af værdiskabelse.«

Til gengæld afviser DR, at dokumentaren »sætter lighedstegn mellem omsætning og overskud. Tallet på de 400 mia. kr. i omsætning undersøges, og uenigheden mellem økonomer og koloniforskere deklareres«.

Tidligere har kritikere som kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ellers udtalt, at »man føler sig båret frem til dørtrinnet mellem information og misinformation«.

»Tænk, hvis DR-dokumentaren havde gjort sig den ulejlighed at oplyse tydeligt om forskellen mellem omsætning og bundlinje,« skrev ministeren på det sociale medie X umiddelbart efter offentliggørelsen af dokumentaren.