Læger kritiserer tidsgrænse: Det er umuligt at forudsige, hvornår døden kommer
Udvalg vil give uhelbredeligt syge patienter adgang til aktiv dødshjælp, hvis læger vurderer, at de højst har seks måneder tilbage at leve i. Men den vurdering bliver i praksis umulig at lave, lyder kritikken.
Hvis du som uhelbredeligt syg højst har seks måneder tilbage at leve i – og i øvrigt er både habil og myndig – skal du fremover have mulighed for at få udskrevet medicin i dødelige doser, som du kan indtage, hvis du ikke længere mener, at dit liv er værd at leve.
Sådan lyder det fra Udvalget for en mere værdig død, som fredag afleverede sine anbefalinger til sundhedsminister Sophie Løhde.
Men det er meget svært – ja, praktisk taget umuligt – at forudsige så præcist, hvornår en patient vil dø, og især hvis man i loven vil operere med en så lang tidsgrænse som et halvt år, lyder kritikken fra bl.a. Lægeforeningen.
»Ingen af os kan sige, hvornår livet ophører. Alt vil være et skøn baseret på statistik og erfaringer fra andre patienter end den, man sidder over for. Det er umådeligt svært at fastsætte en forventet restlevetid. Og jo længere tidshorisont, jo sværere bliver det. Livet og døden overrasker. Det bliver umuligt at håndtere i praksis,« siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathchke.
Hun er imod at indføre aktiv dødshjælp, men hvis regeringen beslutter at følge udvalgets anbefalinger, bør tidsgrænsen for, hvor længe man forventes at leve, før man kan få udskrevet medicinen, være betydelig kortere.
»En grænse på seks måneder er bestemt for lang. Det er en grænse på tre måneder også. Og så lange tidsgrænser strider mod hele tanken om, at terminale patienter – uafvendeligt døende – er målgruppen,« siger lægeformanden.
Samtidig mener hun at, dødshjælp bliver »en pseudoløsning«, hvis den tilbydes terminale patienter, som er meget tæt på at dø.
»For vi har inden for lovens rammer allerede i dag mange muligheder for at lindre og smertedække meget effektivt med palliativ behandling hen mod livets afslutning,« siger Camilla Rathcke.
Den nuværende lovgivning tillader ikke, at man kan hjælpe nogen med at dø. Men sundhedsloven tillader i dag, at læger giver palliativ behandling og smertelindring til døende patienter – også selvom den stærkt smertestillende medicin kan fremskynde døden. Forskellen er, at man med palliativ behandling ikke har til hensigt, at døden skal indtræffe – det vil man have med aktiv dødshjælp.
Skal kende patienten
Også Lene Jarlbæk, lektor og overlæge på Videncenter for Rehabilitering og Palliation, understreger, at det er meget vanskeligt at lave en præcis vurdering af, hvornår døden vil indfinde sig.
»Det er meget svært at sige, hvornår folk dør. Man skal kende patienten godt og kende meget til patientens sygdom og andre lidelser for at lave vurderingen. Det er en helhedsvurdering, så det er ikke særligt let at forudsige, hvornår folk dør,« siger hun.
For eksempel er kræftforløb meget forskellige. I en større andel af de forløb, hvor en patient dør af sin kræftsygdom, har patienten det rimeligt godt og lever med et fint funktionsniveau. Men så går det stærkt ned ad bakke de sidste fire uger. Det gør det meget svært at forudsige, hvor disse sidste uger indtræder, påpeger Lene Jarlbæk.
Når det gælder f.eks. mennesker med alvorlige lungesygdomme eller hjertesygdomme, vil de ofte have episoder med forværringer – hvorefter de »vender tilbage« til deres tidligere hverdagsliv. Det vil ofte være i forbindelse med sådan en episode, at vedkommende dør.
»Men som læge er det svært at vide, hvornår den episode indtræffer – er det denne gang, eller kommer patienten sig igen?« siger Lene Jarlbæk.
Kan en læge med rimelighed vurdere, at en patient højst har seks måneder tilbage at leve i?
»Det kommer an på, hvad der menes med »med rimelighed«. Mener man, at lægen skal have ret i 80 pct. af tilfældene, i 95 pct eller 50 pct?« spørger Lene Jarlbæk.
Men kan man forudsige dødens komme inden for seks måneder?
»Både ja og nej. Hos nogle patienter kan man, og hos andre kan man ikke. Man kan ikke sige noget kategorisk,« siger Lene Jarlbæk.
Hun peger på, at der i loven i dag opereres med det, man kalder terminalerklæring og terminal medicinbevilling. Det er erklæringer, som læger udsteder til terminale patienter med henblik på f.eks. kommunal hjælp og støtte.
»Men der er ingen fast tidsgrænse fastsat i disse regler. I praksis bruges disse erklæringer nok typisk, når det skønnes, at folk har mindre end et halvt til et helt år tilbage at leve i,« siger hun.