»Husk at leve livet, sagde jeg i en tale til hendes konfirmation. Og det mente jeg i hjertet«
Lars Høj giver sjældent plads til sine egne følelser. Hans opgave er at bære sin datter Mathilde Høj. Her fortæller han med egne ord sin del af fortællingen om pigen, der vil leve.
»Jeg har en kasse, hvor jeg gemmer ting, der gør ondt på mig.
Det er ting, der gør for ondt til, at jeg kan tale om dem, og jeg putter dem deri, som de hænder.
Min opgave er først og fremmest at bære Mathilde, til hun finder ro.
Jeg må være en tryg og stabil base, og om fem år kan vi så åbne noget rødvin og sidde ude på terrassen og tale om alt det, der…