Knap hver fjerde barn i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet. Men mange børn ved ikke, at de har krav på hjælp

Siden 1997 har det været ulovligt at slå sit barn i Danmark.

Alligevel konstaterede organisationen Børns Vilkår i en undersøgelse fra 2022, at 22 pct. af en adspurgt gruppe elever i 8. klasse havde været udsat for fysisk vold fra en eller flere forældre inden for det seneste år.

Nu har organisationen i en ny måling stillet 823 danske elever i mellemtrinnet og udskolingen i folkeskolen et nyt spørgsmål:

Hvor meget ved du om Børnekonventionen?

6 af 10 af de adspurgte børn svarede i målingen fra den 31. oktober i år, at de ikke kender konventionen og dermed heller ikke deres rettigheder til at få hjælp.

Svaret er ikke opløftende, mener Børns Vilkår.

»Det er problematisk, at vi har en børnekonvention, der omhandler børns rettigheder, men at børn ikke kender den. Især fordi vi ved, at det er svært for et barn at råbe op og række ud efter en voksen, hvis ikke det kender dets rettigheder og ved, at det har krav på hjælp,« siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Helt konkret svarede 59,9 pct. af de adspurgte elever på mellemtrinnet, at de ikke har nogen viden om Børnekonventionen, mens 58,7 pct. af de adspurgte elever i udskolingen svarede, at de ikke har nogen viden om Børnekonventionen.

FN vedtog enstemmigt Børnekonventionen den 20. november 1989, men 35 år senere er der ifølge Børns Vilkår stadig brug for, at danske børn får vished om, hvordan de kan handle, og hvor de kan få hjælp, hvis deres rettigheder overtrædes.

»Når en voksen krænker et barns rettigheder, skal barnet vide, at det ikke er i orden. Det skal vide, at det har krav på hjælp. Ellers stiller vi barnet i en endnu mere sårbar situation,« siger Rasmus Kjeldahl, der samtidig peger på, at organisationen fra samtaler på rådgivningstilbuddet Børnetelefonen ved, at skyld og skam fylder hos de børn, der bliver udsat for vold og omsorgssvigt.

»Mange bebrejder sig selv og siger for eksempel: ”Jeg skulle også bare have ladet være med at spilde mælk på gulvet. Hvis ikke jeg havde gjort det, havde far aldrig slået mig”. Det er også vores erfaring fra Børnetelefonen, at mange børn, der oplever utryghed i hverdagen, ikke ved, hvad de kan gøre for at ændre på deres situation,« siger Rasmus Kjeldahl.

Når 6 af 10 elever ikke kender Børnekonventionen, tyder noget på, at det ikke bliver prioriteret i folkeskolen, mener Børns Vilkår. Organisationen vil have skærpet det politiske ansvar for, at børnerettigheder bliver gjort obligatorisk i de skemalagte fag i grundskolen. Både som fagligt indhold og som en tilgang, hvor elevernes rettigheder bliver tilgodeset i måden, undervisningen bliver tilrettelagt på.

»Børnekonventionen bør inkorporeres i hele skolegangen og måden at tænke på. Det er ikke nok med en emneuge eller en enkelt time på skemaet,« konstaterer Rasmus Kjeldahl.

Kan man ikke forestille sig, at eleverne har fået undervisningen, men måske ikke helt har hæftet sig ved alle mulighederne for rettigheder?

»Hvis elever bliver fortalt om og undervist i eksempler på krænkelse, så er jeg ret sikker på, at de nok skal høre efter, hvad Børnekonventionen betyder for dem,« siger Rasmus Kjeldahl.

Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, er enig i, at kendskab til børns rettigheder er et fælles ansvar.

»Vi kan gøre det bedre. Det gælder for lærerne, organisationerne og meningsdannere. Men vi kan ikke lovgive os ud af alt. Vi skal i stedet tale bredt om, hvorfor det er vigtigt, at børn kender deres ret,« siger Camilla Fabricius, der samtidig påpeger, at overtrædelser af børns rettigheder sker i alle socialklasser.

»Derfor er vi alle nødt til at løfte vores ansvar og hjælpe børnene, når vi observerer, at deres rettigheder ikke bliver respekteret. Det gælder også udbredelsen af børnenes eget kendskab til børnekonventionen,« siger Camilla Fabricius.