Udsigt til fortsat lægemangel: For få læger søger ind på de to mest pressede specialer
Der er så hårdt brug for flere praktiserende læger og psykiatere, at lægedækningen inden for de to specialer er truet. Der er bare et problem – det kniber gevaldigt med at lokke nok af de unge læger til.
I årevis har manglen på psykiatere været så massiv, at patienter venter i månedsvis, ja, nogle gange årevis på behandling.
I årevis har manglen på praktiserende læger været så voldsom, at antallet af danskere, som ikke har deres egen praktiserende læge, blot stiger og år for år sætter rekord.
Men selv om diverse psykiatriplaner og sundhedsreformer udråber psykiatrien og almen praksis som de mest nødlidende områder i sundhedsvæsnet – og selv om politikerne igen og igen fastslår, at der nu skal uddannes flere praktiserende læger og psykiatere, så har patienterne tilsyneladende ikke udsigt til kortere ventetider foreløbig.
Det afdækker nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
Alt for få unge læger søger nemlig ind på netop de to områder, som har allermest brug for lægespecialister fremover, hvis danskere over hele landet skal sikres lige behandlingsmuligheder ved psykisk sygdom eller hos en lokal læge.
Ifølge Sundhedsstyrelsens store lægeplan – den såkaldte dimensioneringsplan, der fastslår, hvor mange læger der år for år skal uddannes inden for de 29 lægespeicaler – skulle landets sygehuse i fjor oprette 79 uddannelsesstillinger inden for psykiatri. Men sygehusene kunne kun få besat 59 af dem. Det betyder, at der uddannes 25 pct. færre psykiatere end planlagt.
Når det gælder almen medicin, skulle 350 unge læger ifølge planen starte på uddannelsen til praktiserende læge. Men 63 stillinger (18 pct.) kunne ikke besættes.
Dermed er der lang vej endnu, inden Folketingets ambitioner i den nye sundhedsreform kan indfries. Den skal bl.a. gøre op med uligheden i adgangen til det pressede sundhedsvæsen.
Hos Danske Regioner peger formand Anders Kühnau (S) på, at de nye tal dokumenterer, at det især er svært at få unge læger til at uddanne sig inden for de lægespecialer og i de geografiske områder, hvor der er allerstørst mangel på speciallæger.
»Desværre viser tallene jo, at der er en stor skævhed. Vi er nødt til at dirigere de kommende speciallæger derhen, hvor der er størst mangel,« siger Anders Kühnau.
En væsentlig forklaring på skævheden er ifølge ham, at ordningen om såkaldte fleksforløb gør det muligt at konvertere ubesatte stillinger til stillinger inden for andre og mere populære lægespecialer. På få år er antallet af fleksforløb fordoblet, og det modarbejder, at lægerne fordeles som ønsket, påpeger han.
Der er brug for, at både Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner, der organiserer videreuddannelsen af læger, strammer op og begrænser antallet af fleksforløb, lyder det. Eller bruger dem til at dirigere lægerne hen til de mest nødlidende specialer.
Afviser at skrue op
Samtidig afviser Kühnau, at løsningen generelt er at skrue op for antallet af uddannelsesstillinger. Det kan øge risikoen for, at endnu flere læger søger mod de store byer og mod de populære lægespecialer. Man skal skal først skrue op, når man har fået besat hoveduddannelsesforløbene i de områder og i de specialer, hvor der er mangel og mest brug for det, mener han.
Ifølge Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan er specialet almen medicin det absolut største. Og aldrig har så mange læger som nu været i gang med at specialisere sig i almen medicin.
Det er bare ikke nok, anerkender Wendy Sophie Schou, som er forperson for fagforeningen Yngre Læger. Årsagen er, at stillingerne – også inden for psykiatrien – ikke er attraktive nok i særligt områder væk fra de store uddannelsesbyer, siger hun.
»Konsekvenserne af ubesatte hoveduddannelsesstillinger er, at patienterne risikerer længere ventetid og forværret ulighed i sundhedsvæsenet. Derfor er der brug for helt nye tiltag, hvis lægedækningen skal indfries. De unge læger vil gerne flytte sig, hvis uddannelses- og arbejdsmiljøet er bedre. Det kan for eksempel være mulighed for deltidsstillinger på den del af uddannelsen, som kræver uddannelsesforløb på hospitaler, som ligger langt væk,« siger Wendy Sophie Schou.
Hun peger på, at læger typisk er mellem 30 og 40 år, når de tager deres hoveduddannelse.
»For mange er det en periode med små børn, og det kan være svært at få til at hænge sammen med lang transport. Så hvis hverdagen ikke hænger sammen, så vælger lægerne at uddanne sig inden for et andet lægespeciale eller at arbejde i en uklassificeret stilling på hospitalerne,« siger Wendy Sophie Schou.
Mia Kristina Hansen, forperson for landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, er bekymret for udviklingen.
»Vi prøver at gøre noget ved det i bl.a. en psykiatriplan med bedre arbejdsvilkår i psykiatrien. Men det er, som om det er lappeløsninger på et problem, som bare fortsætter,« siger Mia Kristina Hansen.
Hun håber, at den nye sundhedsreform kan gøre psykiatrien mere attraktiv som arbejdsplads. Bl.a. fordi de psykiatriske og de somatiske hospitaler nu skal lægges sammen.
I et skriftligt svar peger Sundhedsstyrelsen på, at dimensioneringsplanerne skal ses i et langt perspektiv. Flere specialer er blevet øget i antal i de senere dimensioneringsplaner, og den øgning er »endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud«, lyder det.
Styrelsen skriver også, at forsøgsordningen med fleksforløb ikke har haft den forventede positive effekt. Omvendt har den heller ikke haft en stor negativ effekt, da den kun benyttes i begrænset omfang – i 2024 var der 33 fleksstillinger.
De nye opgørelser viser, at der er stor geografisk ulighed i lægernes valg af uddannelse. Mens der i år er fuldt hus på specialeuddannelsen i psykiatri i Østdanmark, så har man i Norddanmark kun fået 14 ud af 28 uddannelsesstillinger besat. I Syddanmark er situationen den samme – her blev 11 af 17 psykiatristillinger besat.