Politikerne vil skabe tryghed for børn født af surrogatmødre i udlandet, men eksperter kritiserer »grotesk« forskelsbehandling
Der er en urimelig forskelsbehandling af forældrene i et nyt lovforslag om surrogati, lyder kritikken fra en juraekspert. Han nævner en »grotesk« situation, som forældre kan havne i.
Hvert år ankommer ca. 100 ønskebørn med fly til Danmark. Det er børn, som er født i udlandet af såkaldte surrogatværter (rugemødre), men disse børn og deres tiltænkte forældre har udsigt til herhjemme at leve i juridisk tomhed og usikkerhed i månedsvis eller halve år.
Det er i dag nemlig kun barnets biologiske far, som de danske myndigheder automatisk tildeler forældreskabet, når den lille familie ankommer til Danmark. Hverken barnets tiltænkte mor eller medfaren – hvis der er tale om et homoseksuelt, mandligt forældrepar – kan anerkendes som forælder herhjemme og må i stedet søge om at vente på at stedbarnsadoptere barnet med den juridiske usikkerhed og de manglende rettigheder, det giver.
Med et nyt lovforslag, som førstebehandles i Folketinget fredag, vil regeringen og en række partier skabe mere stabilitet og tryghed for både børn født af surrogatmødre, børnenes forældre og surrogatmødrene.
Fremover slipper barnets tiltænkte mor eller medfar for at vente på at stedbarnsadoptere. I stedet kan de, allerede når de befinder sig i udlandet med det nyfødte barn, sende en ansøgning til de danske myndigheder, hvorefter Familieretshuset træffer en meget hurtig afgørelse om forældreskabet, som har virkning, tilbage fra da barnet blev født.
Men selv om lovforslaget på nogle punkter hjælper surrogatfamilierne, er der alvorlige huller i det. Og de kan få alvorlige konsekvenser for både barnet og forældrene, lyder kritikken fra en juraekspert.