Voldsom stigning: Langt flere patienter rammes af resistente bakterier
Antallet af smittetilfælde med de potentielt farlige CPE-bakterier er steget markant på danske hospitaler fra 2022 til 2023.
Multiresistente tarmbakterier udgør en voksende trussel på danske hospitaler.
Nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at antallet af smittetilfælde med de potentielt farlige bakterier på hospitalerne på bare et år er steget fra 304 danske tilfælde i 2022 til 436 tilfælde i 2023, hvilket svarer til en stigning på 43 pct.
CPE-bakterierne findes typisk i tarmen, og de er blevet så resistente, at de vigtigste antibiotikatyper til brug for behandling af kritisk syge patienter ikke længere har effekt.
Tidligere blev CPE primært overført til danskere gennem hospitalsindlæggelser i udlandet, men nu findes flere og flere af de multiresistente bakterier både i kliniske prøver fra patienter og i såkaldte miljøprøver fra eksempelvis hospitalernes toiletter.
Miljøprøverne tages, når der er fundet flere tilfælde med CPE-bakterier blandt patienter på samme sengeafsnit. Stigningen i antallet af CPE-udbrud kommer på trods af massive indsatser med screening og rengøring på danske sygehuse, oplyser SSI.
»Det er bekymrende, at CPE i stigende grad findes på danske hospitaler. Antallet af udbrud med CPE er nu på et niveau, hvor det begynder at fylde meget i hverdagen på nogle af hospitalsafdelingerne, og her bruges mange ressourcer på at begrænse forekomsten,« siger overlæge Anne Kjerulf fra Central Enhed for Infektionshygiejne på SSI i en pressemeddelelse.
Raske mennesker har kun lille risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med bakterien, oplyser SSI. Risikoen er størst for patienter, der i forvejen er svækkede eller har nedsat immunforsvar som følge af eksempelvis en alvorlig kræftsygdom og et langt behandlingsforløb.
Ifølge Ute Wolff Sönksen, der er overlæge ved Referenceafsnittet for Antibiotikaresistens på SSI, kan en CPE-infektion blive livstruende, når bakterierne forlader tarmen, trænger ind i blodbanen og udløser en blodforgiftning.
»Når vores vanlige antibiotikabehandling ikke slår til, fordi vi ikke var forberedt på, at infektionen skyldtes en resistent bakterie, kan det blive kritisk,« advarer hun.
Ifølge SSI har mange andre lande større problemer med CPE. Her kan CPE-bakterierne forekomme endemisk, dvs. være helt almindelige på hospitalerne, og der ses infektioner med bakterier, der er så resistente, at de ikke kan behandles med antibiotika.
Dette får betydning for, hvilke operationer hospitalerne tør udføre, da risikoen for efterfølgende problemer med resistente bakterier kan blive for store, fremgår det.
CPE-bakterierne blev første gang registreret i Danmark i 2012. I 2014 blev den fundet hos 29 danske patienter, hvilket var en fordobling i forhold til året før. Siden 2018 har SSI overvåget CPE systematisk.