Læs det fulde interview med forskeren bag den kritiserede rapport

En stribe forskere fra ind- og udland har i Jyllands-Posten rettet en sønderlemmende kritik af en rapport fra Aarhus Universitet om havmiljøet.

Rapporten har undersøgt konsekvenserne ved fiskeri af jomfruhummere i Kattegat med bundslæbende redskaber.

Imidlertid er rapporten fyldt med fejl, overdriver de skadelige effekter af fiskemetoden, er »utroværdig« og uegnet at bruge som grundlag for nye politiske indgreb over for fiskerierhvervet, lyder det bl.a. fra kritikerne.

Seniorforsker bag rapporten Jørgen L.S. Hansen kommenterer her kritikken – først i en skriftlig mail og dernæst mundtligt.

Han skriver først og fremmest, at han har fået »en del henvendelser fra forskere i Norden«, som har den modsatte opfattelse af de eksperter, Jyllands-Posten har talt med. Han ønsker dog ikke at oplyse, hvilke forskere der er tale om.

Jyllands-Posten har kontaktet en stribe relevante forskere med viden om området. Alle har dog været kritiske over for AU-rapporten.

Jørgen L.S. Hansen skriver, at de to forskere fra DTU ikke har belæg for at konkludere, at der er fejl i rapporten, eller at analysen ikke er korrekt. I stedet mener han, at der må være tale om »misforståelser, selvom rapporten indeholder et appendiks med tydelig dokumentation for rationale bag de valgte metoder, og som begrunder, hvorfor man f.eks. ikke kan anvende de analyser, som de to forskere foreslår«.

De to DTU-forskere kritiserer, at 40 pct. af bunddyrene i det undersøgte område i Kattegat årligt dør som følge af bundtrawl. I stedet er tallet ifølge forskerne »betydeligt mindre«.

»Dette udsagn kan virkelig undre, da udregningen er baseret på de to forskernes egne data, som de har præsenteret som de mest troværdige,« skriver Jørgen L.S. Hansen:

»Beregningerne er faktisk foretaget præcist, som de to mener, nemlig som simpelt eksponentielt henfald. De har heller ikke grund til at antage, at jeg beregner det, som de antager, og som de mener er forkert, hvis de kiggede på akse-enhederne i de kurver, der er præsenteret i rapporten.«

»Jeg har meget svært ved at se, hvordan de kan være uenige i de 40 pct. Det er deres egne tal og foreslåede metoder.«

Afviser usikkerheder og fejl

I de to forskeres gennemgang skriver de, at der er »usikkerheder og fejl i analysen«.

Til det svarer Jørgen L.S. Hansen:

»Nu er usikkerheder og fejl to meget forskellige ting, når man taler videnskabeligt arbejde, og bør ikke nævnes i samme sætning. Usikkerheder går begge veje og er selve grundlaget for forskningen. Usikkerheder er konsekvent behandlet i rapporten ud fra en konservativ tilgang.«

En del af AU-rapportens konklusion er ifølge forskerne »utroværdig« og en anden del må »snarere betegnes som en arbejdshypotese, der fortjener yderligere opmærksomhed«.

»Hvordan man skulle kunne tage fejl af, hvad der er hypotese, og hvad der er konklusion i denne rapport, kan jeg ikke se nogen begrundelse for i det dokument, de to har forfattet.«

En af de forskere, der har læst AU-rapporten samt gennemgangen fra DTU, er tidligere forskningschef Svein Løkkeborg fra Norge. Han siger til Jyllands-Posten:

»Den største svaghed ved rapporten er, at de data, som præsenteres og analyseres, ikke giver grundlag for at påstå, at bundtrawling har skadelige effekter på bunddyr. Rapporten kan derfor ikke bruges til at indføre ny regulering af trawlfiskeriet.«

Til det svarer Jørgen L.S. Hansen:

»Rapporten påviser effekter, som chancen for er en tilfældighed, er langt under 1/10.000, ligesom et stort antal videnskabelige artikler viser præcis det samme, som burde være baggrundsviden forud for at fremsætte ovenstående påstand.«

Afviser kritik af manglende faktorer

Et af Svein Løkkeborgs centrale kritikpunkter er, at rapporten alene har undersøgt, hvad bundtrawling betyder for havbundens biodiversitet. Den ser ikke på andre miljøfaktorer som f.eks. saltindhold, temperatur, vandstrømme, ilt, sediment, højt indhold af næringsstoffer fra bl.a. landbruget og ændringer i næringssystemet, hvor dyr spiser hinanden, f.eks. spiser sæler torsk, som spiser sild.

Til det lyder det fra Jørgen L.S. Hansen:

»Datasættet er udvalgt således, at man netop kan se bort fra hele dette skud hagl af mulige og umulige påvirkningsfaktorer: F.eks. forekommer der ikke kritisk iltsvind på de valgte stationer. Næringsstoffer vil i det omfang, der er nogen sammenhæng, korrelere positivt med biodiversiteten og den tidlige udvikling og dermed styrke konklusionen, hvis den blev inddraget i analysen. Rapporten undersøger f.eks. salt og vandstrømme og konkluderer, at det er vigtigere end sedimentsammensætning.«

Svein Løkkeborg siger desuden:

»Den største negative påvirkning af bunddyrene skyldes sandsynligvis andre miljøfaktorer, som rapporten slet ikke har undersøgt. AU-rapporten har kun set på effekter af bundtrawling, og det påstås, at fiskeriet efter jomfruhummer har store negative effekter, uden at dette er videnskabeligt dokumenteret. Det er naturligvis problematisk.«

Jørgen L.S. Hansen svarer:

»Der er ikke nogen begrundelse for at antage noget om andre faktorers sandsynlighed (jeg kender ikke dokumentation for dette, og som samtidig har relevans for konklusionerne i denne rapport, men derfor kan det jo godt findes, og jeg vil da være nysgerrig efter at se det), og dokumentationen for effekten af jomfruhummertrawling er efter min opfattelse overvældende (det mest relevante materiale for danske forhold er citeret).«

Har valgt et »konservativt« estimat

Svein Løkkeborg peger på en række svagheder ved rapporten, som har undersøgt perioden fra 1985 til 2021 ved hjælp af bl.a. logbogsdata. Data er unøjagtige, i nogle tilfælde upålidelige, især før 2005. Man sammenligner ikke områder med og uden bundtrawling. Der er med andre ord ikke et kontrolområde. Man har ikke taget højde for, at typen af trawlredskaber, herunder bredden, har ændret sig. Analyserne er desuden foretaget uden at inddrage mindre trawlere og svenske trawlere, som ifølge DTU’s gennemgang af AU-rapporten udgør en fjerdedel af jomfruhummerfangsterne i Kattegat.

Jørgen L.S. Hansen svarer:

»Hr. Løkkeborg burde vide, at grunden til, at man ikke kan sammenligne et trawlet og ikke-trawlet område, er, at udnyttelsesprocenten af jomfruhummerhabitaten er tæt på 100 pct., det findes ikke. Argumentet vil betyde, at man i al fremtid kan frikende jomfruhummerfiskeriet, fordi det hele er trawlet. Mht. de øvrige punkter i denne påstand, så er de undersøgt, og igen er der konsekvent valgt et konservativt estimat.«

Afviser kritikken i »store vendinger«

Jørgen L.S. Hansen har desuden også stillet op til et interview med Jyllands-Posten:

Hvad siger du til kritikken fra eksperterne?

»Den afviser jeg i store vendinger.«

Gør det indtryk på dig, at der er en række forskere, som mener, at der er væsentlige fejl i din rapport?

»Jeg tror bestemt ikke, at de citerede forskere udgør et repræsentativt udvalg af de forskere, der har kommenteret på min rapport. Det undrer mig virkelig, at I ikke har fundet nogen, der er enig med mig.«

Det har vi ikke.

»Det har I ikke? Har I spurgt andre end dem, der er citeret her?«

Ja, det har vi. Er der nogen, du mener, vi bør inddrage i vores research?

»Det vil jeg overveje,« siger Jørgen L.S. Hansen:

»Men jeg afviser kritikken, og den gør ikke indtryk på mig. Så kan du spørge mig om, hvorfor den ikke gør indtryk på mig.«

Vil gerne forklare kritik

Har du været opmærksom på kritikken tidligere?

»Jeg har kendt til den siden foråret.«

Har den givet anledning til overvejelser?

»Jeg har kontaktet alle dem, jeg har formodet, der har været bekendt med kritikken, og tilbudt at svare på den. Det er også en del af vores interne kvalitetssikring at tilbyde alle forskere på AU inden for dette område at forklare detaljerne i, hvorfor kritikken er forfejlet.«

Hvorfor mener du, at den er forfejlet?

»Den er forkert.«

Kan du uddybe det?

»Det har jeg gjort i min mail.«

Kan du uddybe det over for mig også?

»Så bliver du nødt til at spørge om noget konkret.«

Kritikken gør »ikke noget indtryk«

Et af kritikpunkterne er, at du ikke har inddraget andre faktorer såsom kvælstofudledning og temperaturstigninger. Hvorfor har du ikke det?

»Datasættet er netop udvalgt, fordi der ikke forekommer iltsvind. Hvis kvælstof har en effekt, er det positivt for biodiversiteten, og hvis jeg havde inddraget det, havde jeg sandsynligvis fået en endnu større effekt.

Temperaturstigninger har effekt på den første del af perioden og ikke den sidste, så den faktor er afviklet.

De her forsøg er lavet rigtig mange gange. I de fleste tilfælde har man bekræftet H0-hypotesen.

Havstrøm har meget, meget stor betydning, og den har så stor betydning, at man ikke skal have højde for sedimentet. Derfor gør kritikken ikke noget indtryk på mig, for jeg mener, at det er en fejl, som burde være opdaget i den generaliserede lineære model, man stiller op, og som forudsætter, at bundfaunaen er i ligevægt med sine omgivelser.

Det, som denne rapport viser, er, at det ikke er tilfældet. Derfor kan man ikke lave de konklusioner, og hvis man inddrager de parametre, betyder det, at man oppuster sin model med en masse usikkerhed, som gør, at man ender med at afkræfte H0-hypotesen.«

Den norske forsker siger, at det formentligt netop er faktorer som temperaturer og kvælstof, der har betydning – og ikke trawl. Hvad tænker du om det?

»Jeg kan oplyse ham om, at hvis han læser de mange tusind tætsiders forsøgsmateriale og i øvrigt andre videnskabelige rapporter, som DTU har lavet, så ville han kende den sandsynlighed.«

»I er ved at dumme jer«

Kender du til andre forskere, som vi kan kontakte, der vil være enige med dig eller bakke dine vurderinger op?

»Jeg sidder og overvejer, om jeg skal give dem til jer, for jeg tror virkelig, at I er ved at dumme jer. Jeg kan give jer et hint. Prøv at spørge bredere rundt på Aalborg Universitet eller KU (Københavns Universitet, red.). Der er også en hel del forskere fra Norge, som har kontaktet mig, og som roser resultaterne.«

Mener du, at rapporten er tilstrækkelig valid til, at den kan danne grundlag for ny lovgivning på området?

»Ja. Har I overhovedet talt med de to fra DTU, der står bag kritikken?«

Ja.

»Og de står stadig ved deres kritik?«

Ja.

Jyllands-Posten har sendt Jørgen L.S. Hansens svar til de to forskere fra DTU samt den norske forsker Svein Løkkeborg. Hans svar har ikke givet dem anledning til at ændre deres kritik.