Hvor mange biologiske køn findes der? »Det er en forsimpling at sige, at der kun findes to«
Der findes to biologiske køn, mener ligestillingsminister Marie Bjerre (V). Spørger man læge Claus Højbjerg Gravholt, er svaret ikke så simpelt.
Hvor mange køn findes der?
To, hvis vi skal følge ligestillingsminister Marie Bjerres (V) udlægning i en kronik i Jyllands-Posten. Heri kalder hun det et »basalt faktum«, at der »kun findes to biologiske køn«.
Ligestillingsministerens kronik har skabt debat. Hvad med dem, der identificerer sig som et andet køn, end det de er født med?
Svaret på spørgsmålet i første linje er også to, hvis vi skal tro de mange biologilærere, der gennem tiden har stået foran kridttavlen og skrevet »XX = kvinde« og »XY = mand«.
Lad os stille spørgsmålet med en tilføjelse: Hvor mange biologiske køn findes der?
Det kan Claus Højbjerg Gravholt, der er overlæge og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme ved Aarhus Universitet, give os et svar på.