Danske forbrugere betaler højere fødevarepriser end nogensinde før

Fødevarepriserne stiger igen i danske supermarkeder. Her må forbrugerne nu betale rekordhøje priser for at fylde indkøbsvognen.

Det viser nye forbrugerpristal fra Danmarks Statistik.

Det fremgår, at forbrugerprisindekset på fødevarer i juli steg til 133,7, hvilket er det højeste niveau, der nogensinde er målt. Prisen på fødevarer er nu i gennemsnit 22 pct. højere end i januar 2022, hvor inflationsbølgen begyndte at rulle.

»De voldsomme prisstigninger på dagligvarer lægger pres på økonomien i de store grupper af befolkningen, der endnu ikke har fået hævet deres lønninger eller ydelser i et omfang, der matcher prisstigningerne. Eksempelvis får mange på offentlige ydelser først reguleret disse med et par års forsinkelse,« påpeger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Inflationsbølgen begyndte for alvor at rulle i begyndelsen af 2022, da Rusland angreb Ukraine. De to lande er blandt verdens største eksportører af hvede og andre landbrugsvarer, så krigen skabte panik på råvarebørserne, hvor priserne steg til niveauer, der aldrig er set før.

Prisstigningerne forplantede sig fra råvaremarkederne til fødevareindustrien og videre til detailhandelen og forbrugerne.

»Det er uhyre vanskeligt at gennemskue, hvad der sker på varernes vej gennem den værdikæde. Historisk tegner der sig dog et tydeligt mønster. Det viser, at forbrugerpriserne stiger lynhurtigt, når råvaremarkederne får et chok, men når tingene efterfølgende falder til ro, er det vanskeligt at presse priserne ned igen,« siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

»Vi ser det også nu. Men ved ikke, om en medvirkende forklaring kan være, at nogen af leddene i værdikæden har skruet ekstra højt op for avancerne.«

Han mener, at det bør være en myndighedsopgave at overvåge prisdannelsen på dagligvarer.

Danmarks Statistiks nyeste data for detailhandlens købs- og salgspriser indikerer, at avancerne her ikke er skruet ekstraordinært i vejret. Jyllands-Postens beregninger viser, at sektorens bruttoavance aktuelt svinger i underkanten af gennemsnittet for de seneste 15 år.

Danmarks Statistik opdeler forbrugerpriserne på fødevarer i 59 varekategorier. I 44 af disse kategorier har prisen været stigende den seneste måned, mens der har været prisfald i 13 kategorier og uændrede priser i to.

Frosne og forarbejdede fisk er steget over 5 pct. i pris den seneste måned og topper dermed listen over prisstigninger. På Top-10 er også varer som oksekød, smør og chokolade, der alle er steget omkring 3 pct. i pris.

Sammenlignet med tiden lige inden Ruslands angreb på Ukraine er der tale om prisstigninger i en helt anden skala: Olivenolie topper med et prishop på 82 pct., fulgt af sukker, der er steget 52 pct. i pris. Kartofler er steget 43 pct., æg 34 pct., mel og gryn 33 pct. og babymad 31 pct.

»For de forbrugere, der ikke har ret mange penge mellem hænderne, betyder de store prisstigninger på fødevarer virkelig meget i husholdningsøkonomien,« understreger Morten Bruun Pedersen.

I Landbrug & Fødevarer peger cheføkonom Martin Kristian Brauer på flere faktorer, som driver de aktuelle prisstigninger.

»Rentestigningerne har øget omkostningerne på landbrugsbedrifterne, og lønstigninger har sendt udgifterne i vejret i både fødevareindustrien og detailhandlen. De regninger bliver sendt videre gennem værdikæden og ender i sidste ende hos forbrugerne,« siger Martin Kristian Brauer.

Han vurderer, at priserne fortsat vil stige, men slet ikke med den dramatiske hast, man så i 2022 og langt ind i 2023. Men dog prisstigninger, som også den kommende tid måned for måned bliver lagt oven på de foregående års markante prisforhøjelser.

Ifølge Martin Kristian Brauer er det ikke kun høje renter og lønstigninger, der driver priserne i vejret.

»Vi ser også stadig hyppigere, at afgrøderne rammes af tørker, hedebølger, oversvømmelser eller andre former for ekstremt vejr, der reducerer høstudbytterne. Eksempelvis har der været et meget vådt forår, som har skadet høsten i de sydeuropæiske lande, vi importerer en stor del af vores grøntsager fra.«

Også høsten af afgrøder som kaffe, kakao og olivenolie har de seneste år været skadet af ekstremt vejr, som har udløst store prisstigninger. Den danske kornhøst var elendig i 2022 på grund af ekstremt vejr, og danske frilandsgartnerier har skiftevis været plaget af tørke, oversvømmelser og bundfrosne marker, som har medført, at en stor del af afgrøderne er gået tabt.

»Den globale fødevareproduktion bliver i høj grad påvirket af, at vi oplever et klima med hyppigere og større vejrmæssige udsving, end vi har været vant til. Det stresser markederne og er en risiko, som kan udmønte sig i et permanent højere prisniveau. For det betyder alt andet lige, at udbytterne vil blive mindre i en verden, hvor efterspørgslen er stigende,« påpeger Martin Kristian Brauer.