Skuffelse over søgning til uddannelser – men én særlig gruppe unges valg vækker glæde

Fredag var den store historie, at stadig færre unge har lyst til at læse til pædagog, lærer og andre velfærdsfag. Et kæmpe problem for Danmark, lød det.

Men især ét tal fra statistikken over årets søgning til de videregående uddannelser – tallet +25 pct. – glæder i hvert fald de virksomheder, der har svært ved at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft.

»Det her er virkelig en af de få måder, hvor vi rent faktisk kan øge arbejdsudbuddet, uden at lave reformer, som befolkningen er sure over,« siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, med henvisning til f.eks. afskaffelsen af store bededag som fridag.

Tallet +25 pct. viser stigningen i antallet af udenlandske ansøgere til de engelsksprogede kandidatuddannelser på universiteterne.

Således har 6.057 udlændinge i år søgt en bacheloruddannelse. Det er 1.199 flere end i 2023. Og 2.506 flere end i 2022.

Lægger man de udenlandske ansøgere til erhvervsakademier og professionshøjskoler oveni, når man op på i alt flere end 8.000 udenlandske ansøgere.

Mads Eriksen Storm kalder det for en »kæmpe overskudsforretning« at uddanne udlændinge i Danmark. Ikke mindst fordi man tiltrækker dem på et tidspunkt, hvor der allerede er betalt for deres opvækst og lige før, de kan bidrage til samfundsøkonomien.

»Først giver vi dem godt nok en uddannelse, som Danmark jo betaler for. Men på relativt få år får vi til gengæld også lov til at forme nogle udlændinge, som så kan komme ud på det danske arbejdsmarked. Det er et tillæg til en alt for lille arbejdsstyrke og nogle ungdomsovergange, der skrumper,« siger han.

Som Jyllands-Posten har afdækket i den seneste uges tid, fylder de udenlandske ansatte mere og mere på det danske arbejdsmarked. I Vestjylland er der hele landsbyer, hvis fremtid i høj grad afhænger af tilflyttere fra udlandet.

I 2023 rundede antallet af udlændinge i arbejde i Danmark for første gang en halv million. Og ifølge en opgørelse fra Dansk Erhverv var der i 2022 flere end 200.000 udlændinge i arbejde, som havde boet her i landet i mindst fem år.

Diskussion om udlændinge

Det samlede antal udenlandske ansøgere til de videregående uddannelser udgør nu omkring 9 pct. af det samlede antal ansøgere. Men netop antallet af udenlandske studerende i Danmark har i flere år været omdiskuteret.

I 2018 lukkede universiteterne flere engelsksprogede uddannelser for at begrænse antallet af udenlandske studerende på SU.

I 2022 blev der lukket knap 4.000 engelsksprogede studiepladser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Nu skal antallet af engelsksprogede studiepladser igen stige. Universiteterne kan frem mod 2029 oprette 1.100 engelsksprogede kandidatuddannelsespladser. Tallet hæves til 2.500 fra 2.029.

Mads Eriksen Storm hæfter sig ved, at mere end hver tredje udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse. Det er derfor, at han kalder det for en kæmpe overskudsforretning. Han ønsker, at der bliver skruet mere op for antallet af engelsksprogede studiepladser inden for de tekniske fag.

»Vi synes, at man simpelthen skulle bruge uddannelserne som egentlig rekrutteringskanal for international arbejdskraft,« siger han.

Derimod skal man ifølge Mads Eriksen Storm ikke regne med, at udlændinge i stort tal kan redde rekrutteringen til velfærdsuddannelserne. Det kan i begrænset omfang give mening med udenlandske studerende til f.eks. sygeplejerske. Hvorimod det kræver danskkundskaber at være lærer eller pædagog, mener han.

I en pressemeddelelse siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) bl.a., at de unges søgning »bekræfter hende i behovet for reformer, der sikrer balancen i uddannelseslandskabet og som samtidig åbner for, at flere internationale studerende kan uddanne sig i Danmark.«