Er mennesker født onde?

I kølvandet på den seneste tids uhyggelige retssager, herunder den verserende om Kirkerup-komplekset og drabet på 17-årige Emilie Meng, er et velkendt spørgsmål dukket op til overfladen.

Hvor kommer ondskab fra?

Og ikke mindst: Er vi født onde?

For de fleste mennesker er spørgsmålene formentlig svære at svare på, men professor i social - og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen har undersøgt netop ondskabens anatomi.

Han ved derfor bedre end de fleste, hvad der skaber ondskab. Han ved også, hvorfor mennesker har lyst til at stille sig i kø om natten for at følge en retssag, som skræmmer os fra vid og sans – men samtidig fascinerer os på underlig vis.

Det fortæller han om i fredagens udgave af podcasten ”Hvis du vil vide mere”, hvor han er gæst.

Først og fremmest bliver det hurtigt slået fast, at mennesker ikke er født onde. Det er noget, der opstår mellem mennesker.

»Men,« uddyber Henrik Høgh-Olesen.

»Vi kan godt være født som en dysfunktionel organisme, der gør nogle ting, som i alle samfund vil blive kaldt onde.«

Samtidig kommer Henrik Høgh-Olesen i podcasten ind på et begreb, som han betegner »ren ondskab«. Alle mennesker kan altså gøre noget ondt – men ikke alle kan udvikle direkte ondskab.

»Den afgørende forskel på den rene ondskab og alt det andet, der udspiller sig mellem mennesker, det er, at i den rene ondskab, der er man uprovokeret.«

For tiden bliver der netop snakket meget om onde handlinger. Dette fordi retssagen mod den nu 33-årige mand, som står anklaget i tre forskellige sager, lige nu kører ved retten i Næstved.

Her er Korsørmanden – som den formodede gerningsmand er blevet kaldt – tiltalt for at have dræbt den 17-årige Emilie Meng samt frihedsberøvet og voldtaget en dengang 13-årig pige fra den lille by Kirkerup. Derudover er han tiltalt for at have overmandet og forsøgt at bortføre og voldtage en 15-årig efterskoleelev i Sorø.

Hvis man følger med i nyhedsstrømmen eller bare passerer en spiseseddel på gaden, så er det nærmest umuligt at undgå de her sager.

Men der er imidlertid også eksempler på folk, der fascineres ved det og nærmest dyrker den ondskab som spændende underholdning.

Hvor kommer den fascination fra?

»Der er selvfølgelig fascination koblet til det, som vi er bange for,« siger Henrik Høgh Olesen.

»Og det er faktisk ikke så underligt, for det har i flere tusind år været en overlevelsesværdi at vide, om noget er farligt, og hvor det farlige er henne. Hvordan det ser ud? Og der glemmer hjernen jo, at den er et meget, meget gammelt værktøj,« siger han i podcasten.

Her kommer han også ind på, at selvom mennesker som udgangspunkt ikke er født onde, så er der alligevel 1 pct. af befolkningen, som skiller sig ud.

Du kan lytte til hele interviewet med Henrik Høgh-Olesen nedenfor eller via Apple eller Spotify.