Selv en sikkerhedsekspert kan glemme det vigtigste for at slippe uskadt fra flyturbulens

Tirsdag trak det overskrifter verden over, da passagererne på et Boeing-fly fra Singapore Airlines tirsdag blev udsat for voldsom turbulens.

En 73-årig brite afgik ved døden – formentligt af et hjertetilfælde – og seks blev hårdt kvæstet. I alt kom 71 passager til skade.

Flyet, der var på vej fra London til Singapore, faldt ca. 2.000 meter i løbet af bare tre minutter, skriver DR.

Selvom lignende voldsomme tilfælde endnu hører til sjældenhederne, så er risikoen for at opleve stor turbulens ikke desto mindre blevet større.

Så hvad kan man overhovedet gøre for at undgå at komme til skade, hvis man sidder i et fly, der pludselig falder drastisk i højdemeterne?

Et unfair spørgsmål

Hans Christian Stigaard er ekspert i flysikkerhed og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn. Han fortæller, at der groft sagt kun er én ting at gøre, hvis man som passager er med et fly, der oplever kraftig turbulens.

»Hvis man sidder i sit sæde og har spændt sikkerhedsbæltet, så har man gjort det, man kan. Problemet er, at rigtig mange passagerer – specielt på lange ruter – indimellem skal på toilettet eller har behov for at strække benene. De færreste tænker dog på at spænde sikkerhedsbæltet igen, når de sætter sig,« siger han.

Ifølge sikkerhedseksperten bør man have selen spændt under hele turen. Det gælder også i de perioder, hvor det er tilladt at lade være, fordi der kan være få tilfælde, hvor piloter ikke kan forudsige turbulens.

Men hvis du befinder dig i et fly, og der opstår voldsom turbulens, og du ikke har spændt selen, hvad kan man så gøre?

»Så er der ikke noget at gøre andet end at håbe på det bedste. Det er måske kynisk sagt, men du bliver jo kastet rundt i flyet, hvis ikke du er spændt fast. Så best thing to do: sid i stolen, og hav dit bælte godt fastspændt.«

Har du egentlig altid selv bæltet spændt, når du flyver?

»Det er jo lidt et unfair spørgsmål,« griner han.

»Men nej, jeg hører da også til dem, der måske ikke altid får spændt bæltet, efter jeg har været oppe og strække benene.«

Hans Christian Stigaard vurderer, at den form for glemsomhed kan skyldes, at det endnu ikke er en automatreaktion at spænde selen i i et fly på samme måde som i en bil.

Spørger man en klimaforsker, gør Hans Christian Stigaard og andre ligesindede passager mere end nogensinde klogt i at spænde sikkerhedsselen, næste gang de sætter sig i et flysæde.

Jo varmere, jo voldsommere

Eigil Kaas er atmosfære-, vejr- og klimaforsker og professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han forklarer, at der alt andet lige er større risiko for at blive udsat for stærk turbulens i takt med klimaforandringerne. Det skyldes, at den globale temperatur stiger, hvilket skaber forudsætninger for voldsommere vejrforhold, der også kan påvirke flytrafikken.

»Når atmosfæren bliver én grad varmere, kan der som tommelfingerregel være omkring 7 pct. mere vanddamp i luften. Vanddampen samler sig til byger, der frigiver varme, hvilket fungerer som benzin på den motor, der forstærker bygen. Vi kalder det for dyb konvention, når opvarmet luft lokalt stiger meget højt til vejrs, mens afkølet luft synker nedad,« siger han og tilføjer:

»Det er hele den proces, man kan mærke som turbulens i et fly. Der er både noget luft, der bevæger sig op, men der er samtidig noget, der bevæger sig ned. Den proces går både hurtigere og bliver voldsommere, eftersom temperaturen stiger, og luften kan indeholde mere vanddamp.«

Eigil Kaas understreger, at man som enkeltperson sætter et stort CO₂-aftryk, når man vælger at rejse med fly. På den måde bidrager flyrejser til temperaturstigninger og i sidste ende til en større risiko for turbulens.

I det samlede globale CO₂-udslip står flyindustrien for ca. 3 pct., da det er relativt få mennesker på verdensplan, der flyver, forklarer han.