Tre husstande gemte affaldet: Så meget plastic smed de ud

»Der er meget«.

Agnete Lund er overrasket over mængden af plastic, som familien har smidt ud.

I en uge gemmer en børnefamilie, et pensionistpar og et bofællesskab deres plasticaffald.

Og en ekspert kommer med bud på, hvor stor en del af det der kan genanvendes, og svar på, om husstandene har håndteret poser fra havejord og andre udfordrende plastictyper rigtigt.

På en stille villavej i Aarhusforstaden Viby finder ægteparret Jette og Mads Lange på henholdsvis 70 og 75 år en stor klar affaldssæk frem. I posen ligger alt pensionistparrets plasticaffald fra en hel uge.

»Så opdager vi, hvor meget plastic vi sorterer fra,« siger Jette Lange.

»Bare sølvfarvet plastic«

Med hjælp fra sorteringsguiden, der hænger i parrets køkkenskab, har de fået godt styr på, hvad der skal smides i hvilket rum i de tre skraldespande.

Visse typer plastic som kaffeposer har voldt kvaler, fortæller Jette Lange. Hun har fundet ud af, at når der er noget »sølvagtigt« i plastikken – som indersiden af kaffeposerne – skal den i restaffald.

»Men jeg vil sige, at det sikkert ikke har noget med metal at gøre. Det er bare sølvfarvet plastic,« bryder Mads Lange ind.

Han er også skeptisk over for, at hustruen har gidet at rive pappet af bøtterne til Kærgården.

»Nu er det heldigvis blevet ren plastic,« tilføjer Jette Lange.

Hun hæfter sig ved, at parret har smidt en del plasticposer ud.

Har været søde at fjerne pap

I Jyllands-Postens domicil smider lektor Mogens Hinge sækken med ægteparrets plasticaffald op på bordet.

Han arbejder med plasticsortering på Aarhus Universitet, hvor han står i spidsen for et hold, der har udviklet en metode til at kunne genkende plasttyper og sortere dem i forskellige bunker.

Mogens Hinge trækker et par latexhandsker på hænderne. Styk for styk hiver han affald op fra posen og studerer det. Mørke bakker til hakket okse- og grisekød dukker op. Større bakker – muligvis til smørrebrød – følger trop.

»Prøv at se, hvor søde de har været lige at fjerne pappet. Det er der meget få, der gør,« udbryder han, da han står med en tom bakke Kærgården i hænderne.

Han forklarer, at det »betyder en verden til forskel«. Hvis ikke pappet bliver taget af, kommer det med ind i genanvendelsesprocessen, hvor det skal opløses og sorteres ud, forklarer kemiingeniøren.

Begejstringen er dog kort.

Nu hiver han det gule kort frem.

Små poser, der har været nødder i, dukker op fra sækken med parrets affald. De har metal på indersiden – lige som kaffeposerne.

Mogens Hinge finder også ispapir, der ligeledes har sølvfarvede indersider. Han understreger, at de hører hjemme i restaffald og ikke blandt plastic, da metallen ødelægger genanvendelsen:

»Det gør, at vi får glimmer i vores genanvendte materiale.«

Ifølge Mogens Hinge bliver poserne foret med metal for at holde ilt og CO₂ ude samt smagsstofferne inde, hvilket sikrer, at kaffe, chips, is og andre fødevarer holder sig længere.

Mogens Hinge finder bøtter fra ristet løg og sild samt tutter til vindunke i affaldssækken.

Undervejs placerer han affaldet i bunker på bordet ud fra, hvilken type plastic det består af, og om det kan genanvendes.

Da hele sækken er tømt, uddeler Mogens Hinge topkarakter til parrets sortering:

»De gør det fuldstændig rigtigt.«

Den efterfølgende vejning viser, at 32 pct. af ægteparrets i alt knap 1,4 kg plastic kan genbruges. Dertil skal muligvis tillægges en spreder og en tud til en haveslange, som Mogens Hinge har lagt i ”usikker”-bunken. De vejer godt, og regnes de med, når andelen til genanvendelse op på 52 pct. Det resterende plastic er primært af PET, som endnu ikke genanvendes i Danmark. Denne bunke vil nok blive brændt, vurderer Mogens Hinge, der også synes, at bunken af affald er lille i forhold til, at to personer har stået for den.

Overrasket over mængden

Ud fra den devise burde der være langt mere at hente i Hellerup hos bofællesskabet, som deltager i projektet. Men de otte beboeres affald fylder heller ikke mere end en stor klar affaldssæk.

»Jeg er lidt overrasket over det. Men lige her i den her uge var vi ikke så meget hjemme. Hvis det havde været en anden uge, havde vi måske brugt det tredobbelte,« lyder det fra den 26-årige Kalle Fischer, der studerer til katastrofe- og risikomanager på Københavns Professionshøjskole.

Med indførelsen af den nye affaldssortering er han blevet overrasket over, hvor meget plastic de bruger hver dag.

Kalle Fischer har lagt mærke til, at bofællesskabet smider mange små bøtter til yoghurt og feta ud. Ligesom plasticaffaldet i høj grad består af indpakning til grøntsager.

For Kalle Fischer har den største udfordring i sorteringen været, hvilket rum affaldet skal kastes i, når det indeholder flere forskellige dele. Han fremhæver kartoner med havremælk.

»Her ligner noget plastic, noget ligner pap, og noget ligner metal. Så er det svært at regne ud, hvor det skal hen,« siger Kalle Fischer, der går »ret meget« op i at sortere.

Han skyder på, at 30 pct. af plasticaffaldet i bofællesskabets affaldssæk vil kunne genanvendes.

Maling er ikke problematisk

Dette bud skal dog vise sig at være for pessimistisk, fremgår det af Mogens Hinges efterfølgende vurdering.

Han trækker mange indpakninger til øldåser op fra bofællesskabets pose og lægger dem på bordet. Der følger poser med snacks. Forskeren stopper op ved en nudelpose. Den har sølv på sin ene side, men han konkluderer, at det ikke er metal, men bare maling. Og så er det ikke problematisk – ligesom med ispapiret – forklarer han.

Masser af plastposer til fødevarer som salat, champignon og kartofler følger.

»Visuelt fylder de meget, men udgør egentlig ikke en ret stor del af den her plastmængde,« lyder det fra Mogens Hinge.

Han tager en bøtte i hånden og konstaterer, at fem-syv af disse vejer lige så meget som bjerget af indpakning på bordet.

Mogens Hinge vender og drejer en blisterpakke til piller. Kalle Fischers kvaler ved affald sammensat af flere materialer er nu blevet aktuelle. Medicinpakkens tykke lag plastic kan godt genanvendes, mens aluminiumsfoliet på bagsiden er svært at få af.

Den skulle ikke have været smidt til plasticaffald, da aluminiummet ikke kan skilles fra plasten, understreger Mogens Hinge:

»Det er et virkeligt godt produkt til medicin, men ikke verdens bedste til at genanvende.«

Da Mogens Hinge har vejet de forskellige typer plastic på bordet, når han frem til, at bofællesskabet har indsamlet godt 1,2 kg. Heraf kan 57 pct. genanvendes, vurderer han.

”Politimand” mistænker børnene

Hos familien Lund i Foldby knap 20 km uden for Aarhus er spanden til plasticaffald altid proppet til randen. Kristian Lund hiver en stor klar affaldssæk frem, da Jyllands-Postens udsendte kommer for at hente en uges plasticaffald.

»Vi har megameget plastic, og vi er vant til at skulle stå og mose ned i beholderen,« siger den 45-årige Agnete Lund, som er områdechef i kriminalforsorgen.

Parret, der har tre børn i alderen 13-18 år, går meget op i sortering. F.eks. fortryder Agnete Lund, hvis hun har smidt en rudekuvert i skraldespanden uden at rive ruden af papiret, fortæller hun.

»Så det er dig,« lyder det drillende fra Kristian Lund.

»Jeg mistænker børnene, når der er noget galt. Jeg er lidt politimand,« fortæller den 49-årige multimediedesigner.

Efter at have været i haven i det gode forårsvejr meldte sig et spørgsmål: Er det korrekt at smide poser fra havejord ned i skraldespanden til plasticaffald, selvom de stadig har rester af havejord i sig?

Klar på at have 10 skraldespande

Plastic er ikke bare plastic. På mange plasticprodukter er en trekant med et tal, der definerer typen, har Agnete og Kristian Lund bidt mærke i.

Derfor så de gerne, at plasticen skulle sorteres mere i husstandene.

»Vi ville ikke være kede af at have 10 spande, hvis det giver mening,« fastslår Kristian Lund og får opbakning fra sin hustru.

At sorteringen skal give mening, er vigtigt for Agnete Lund. Derfor savner hun at få en status på, hvordan det generelt går med den nye affaldssortering, der blev gradvist indført i 2023.

»Det kunne være fedt at få at vide, om det nytter noget. Min indsats og moral kan godt hjælpes lidt på vej,« siger Agnete Lund.

Parret får leveret måltidskasser og glæder sig over, at det har reduceret familiens madspild. Til gengæld er ingredienserne emballeret i så meget plastic, at det har fået Agnete og Kristian Lund til overveje at stoppe med ordningen af miljøhensyn.

Parret er ikke i tvivl om, at sorteringen nytter, og køber ikke kritik af, at det er »noget, politikerne har fundet på, og så er det nok dumt«.

Hvor meget af ugens indsamlede plasticaffald kan så genanvendes?

»Jeg håber da, at det er 80 pct. Men jeg tror, at det er mindre, da der er for meget ukurant.«

Kan give en ærgerlig situation

Mogens Hinge må skuffe hende. Hans bud er, at 59 pct. af familiens 1,5 kg plasticaffald kan genanvendes. Givetvis mindre, da resterne af jord er regnet med i den bunke plastic, som kan genanvendes.

Under udpakningen af posen fra familien i Foldby støder Mogens Hinge hurtigt på den første pose fra havejord. Flere følger. Dem ville han ikke have puttet i skraldespanden med plasticaffald. Han anslår, at der for hvert kg havejordspose er 900 g jord og 100 g plastic.

»Så det bliver ikke til plasticgenanvendelse. Det er bare jord. Vi kan sagtens fjerne det, men så skal vi pludselig have en container, der kører jord væk.«

Mogens Hinge finder urtepotter, tandpastatuber og bøtter fra proteindrik samt ristede løg og afspændingsmidler i sækken. Her er også oser fra saltstænger og kammerjunker.

»Sådan én som den her er jo rigtig interessant,« udbryder Mogens Hinge, der står med en æske fra chokolade i hænderne.

Den består af plastic, men er også metalliseret for at se flot ud og har pap i sig. Det ville have været »rart«, hvis de havde fjernet i hvert fald pappet, indvender Mogens Hinge.

Han kan ikke hjælpe familien med dilemmaet om, hvorvidt den skal fokusere på mindre madspild eller plasticforbrug.

»Jeg har ikke tal, der understøtter det ene eller det andet.«

Men familien Lunds plasticaffald skiller sig ikke ud, vurderer han.

»Vi har lige set to andre testfamilier, og der er jo ikke noget her, som er anderledes end deres. Det ser ikke ud, som om de har overvældende mængder af plast,« lyder det fra Mogens Hinge.

Så meget plastic samles ind

Hvis vi regner på det, vil pensionistparret i løbet af et år smide 72 kg. plastic ud. Bofællesskabet og børnefamilien vil nå op på henholdsvis 64 og 80 kg.

Miljøstyrelsen har ikke tal for, hvor meget plast de danske husstande smider ud hvert år. Den kender nemlig ikke mængden, som ikke havner i plasticspanden, men f.eks. ender som restaffald.

Men de seneste tal – fra 2021 – viser, at der blev indsamlet 11 kg plast i gennemsnit hos hver husstand på et år. Størstedelen blev indsamlet til genanvendelse, men lidt under halvdelen blev reelt genanvendt til ny plast, da der er en tabsrate på 54 pct., oplyser styrelsen.

Ifølge EU’s Eurostat blev ca. 23 pct. af den indsamlede plastemballage i Danmark genanvendt i 2021. Kun Malta havde en lavere genanvendelsesprocent.

Forsyningsselskabet Kredsløb, der håndterer affaldet i Aarhus Kommune, har trukket tal for 12 uger i foråret, hvor der er blevet hentet 105 tons fra beholderne til plast samt mad- og drikkekartoner hos aarhusianerne. Det svarer til 570 g pr. husstand om ugen, oplyser selskabet.

Fratrukket kartoner og fejlsortering er der ca. 62 pct. blandede plasttyper tilbage og altså ca. 350 g pr. husstand om ugen.