Fortsæt til indhold
Indland

Line Klingsheim sad i SAS-flyet, der landede i København efter melding om bombetrussel

Politiet er kommet med en beroligende meddelelse efter mistanken, der fik to fly til at vende om og lande i Københavns Lufthavn. Alligevel mangler der stadig nogle oplysninger, mener en af passagererne.

Fredag morgen var Line Klingsheim tilbage i den lufthavn, hvor en årelang skræk kan være blevet genaktiveret efter en ubehagelig oplevelse dagen forinden.

Sammen med sin mand var den norske kvinde om bord på det SAS-fly, der blev beordret tilbage til Københavns Lufthavn under en tur til Stavanger torsdag eftermiddag. Det samme skete for et Norwegian-passagerfly, der ligeledes var på vej til den norske by.

På det tidspunkt vidste passagererne ikke, at der var tale om en »mistanke om en bombetrussel«, som Københavns Lufthavn senere meldte ud.

»Vi havde lige spændt sikkerhedsselerne for at lande som planlagt, da vi fik at vide, at flyet ikke havde fået tilladelse til at lande og måtte vende om. Folk begyndte at blive urolige, mens flypersonalet forsøgte at berolige os, selvom det ikke kunne fortælle os så meget,« fortæller Line Klingsheim.

Alvoren gik først op for hende, da flyet var tilbage i Københavns Lufthavn, og personalet begyndte at rode bagagehylderne igennem.

Artiklens emner
SAS