Vandkrigen er brudt ud i Europa – og fronten løber mellem Europas eneste Tesla-fabrik og en lille skov

Hør journalist Jonas Sejr Thomson fortælle om sit møde med de tyske klimaaktivister. Du kan lytte nedenfor eller via Apple eller Spotify.

Hun sneg sig ind i skoven i ly af mørket.

Det var, før politihelikopterne begyndte at sværme ovenover. Før medierne begyndte at ringe.

22-årige Lotta Niemann var ikke alene den aften for tre uger siden.

Sammen med 100 andre aktivister var hun taget til en lille skov øst for Berlin tæt på en enorm Tesla-fabrik.

Med sig havde de reb og værktøj, og midt om natten begyndte de at bygge huse højt oppe i de smalle fyrretræer – og besatte skoven.

For at stoppe Tesla.

Lyder det mærkeligt?

At klimaaktivister demonstrerer mod verdens mest populære el-bil, der ellers netop skulle redde os fra klimakrisen?

Hvis du tænker sådan, er du ikke den eneste.

Faktisk har Elon Musk kaldt de 100 klimaaktivister i skoven for »de dummeste øko-terrorister på Jorden«.

Selv mener aktivisterne, at de har gennemskuet en beskidt løgn.

Hvem har ret?

Jyllands-Posten er taget ind i den besatte fyrreskov i Grünheide øst for Berlin for at undersøge, hvorfor aktivisterne vil stikke en kæp i Teslas hjul.

Giga-factory Berlin-Brandenborg

For enden af en smal sti løber skoven i Grünheide pludselig tør for træer.

I stedet holder en ensom mørkegrå Tesla på enorm grusplads og stirrer ud på skoven gennem et hegn.

Det er ikke til at sige, hvad den laver der.

Måske holder dens videokamera øje med, at aktivisterne ikke kommer for tæt på? Måske er den kommet på afveje efter at være rullet af samlebåndet?

For bag den tårner Europas eneste Tesla-fabrik sig op.

Giga-factory Berlin-Brandenborg.

Den kan årligt producere 500.000 af verdens – og Danmarks – mest solgte bil.

Tesla Model Y.

Det er næsten dobbelt så mange som i BMW’s største fabrik. Men faktisk drømmer Elon Musk om, at der skal produceres endnu flere Teslaer i Grünheide.

En million om året. Det svarer til 2.700 om dagen.

For at gøre det vil han udvide fabrikken og fælde 120 hektar af den omkringliggende skov.

Aktivisterne drømmer om at stoppe ham.

Egentlig ikke for træernes skyld.

Men for det, der gemmer sig under deres rødder.

Kampen om vandet

»Det her er en vandbesættelse,« siger Lotta Niemann og spejder op mod husene i aktivisternes lejr.

Med navne som Brötbox, Baba Yaga, Burghein og Rolli hænger i alt 15 små træhuse og svajer i et sirligt system af reb og kiler, der gør, at træernes bark ikke tager skade.

Oppe i højderne forgrener sorte reb sig som et spindelvæv igennem skoven. Traverses hedder de. Simple rebbroer, der gør det muligt at flytte sig mellem husene uden at røre jorden.

Nede bugter et stisystem af visne grene sig rundt mellem ”køkkenet”, bordet, hvor der morgen og aften bliver serveret gratis vegansk mad, ”lageret”, et halvtagsskur med en eklektisk samling af skruer, toiletpapir, træ og værktøj, og ”plenum”, en cirkel af paller, hvor der holdes møder dagligt og aftales nye projekter.

Lotta Niemann er 22 år gammel, universitetsstuderende i Berlin og en af talspersonerne for gruppen af aktivister, der kalder sig Tesla Stoppen – Stop Tesla. De har ikke forbindelser til Vulkan-gruppen, der i starten af marts nedbrændte en elmast, der gav strøm til Tesla-fabrikken.

Hun forklarer, at aktivisterne er kommet, fordi der bliver slugt enorme mængder vand inde bag Tesla-fabrikkens gråhvide mure.

Og det er et problem.

For Brandenborg, som både skoven og fabrikken ligger i, er tør.

Faktisk så tør, at vandet som et af få steder i Tyskland bliver rationeret. Borgere i regionen må højst bruge 105 liter vand dagligt.

Derfor har der også været stor lokal modstand mod udvidelsen af Tesla-fabrikken.

For selvom Tesla lover, at de kan producere dobbelt så mange biler uden at bruge en dråbe mere vand, så er der ikke mange i Grünheide, der tror på det.

Ifølge Bürgerinitiative Grünheide, en lokal gruppering af bekymrede borgere, kan et øget vandforbrug fra Tesla betyde, at der ikke er vand nok i området til at bygge nye skoler og hospitaler.

Samtidig er de også bekymrede for, at Tesla-fabrikken, der ligger i en vandbeskyttelseszone, vil forurene deres – og Berlins – drikkevand på sigt.

Men spørger man Lotta Niemann og aktivisterne i skoven, rækker problemerne med Tesla langt ud over Brandenborgs og Tysklands grænser.

Øgle, Mononoke og Fuchsia

Skovens ro bliver brudt af dundrende propelslag.

»Se! Den tager billeder af os!« siger Sam og peger op på en lyseblå politihelikopter.

Med jævne mellemrum sender den små, hvide lysglimt ned mod skoven.

Sam trækker sin maske op på næseryggen og kigger lidt træt ud i luften. Efter to uger i skoven er hun er vant til det.

Langt størstedelen af aktivisterne i lejren skjuler deres ansigter.

De bruger også dæknavne som Øgle, Mononoke eller Fuchsia. Selv blandt venner. For de er bange for, at der er undercoverpoliti i lejren, og hvis aktivisternes identitet bliver røbet, frygter de, at det kan bruges mod dem.

Sam hedder heller ikke Sam i virkeligheden. Det er faktisk ikke engang hendes aktivist-navn. I stedet er det et navn, hun har valgt at bruge, når hun snakker med journalister. Jyllands-Posten kender til hendes fulde identitet.

Sam er 22 år gammel og fra Tyskland. Mere tør hun ikke sige om sig selv. Hun valgte at tage til Grünheide, fordi hun var frustreret. Frustreret over, at klimakrisen ikke bliver taget seriøst.

Men hun var også bange.

»Den her form for klimaaktivisme er meget håndgribelig for mig. Vi besætter en skov for at stoppe den fra at blive skåret ned. Men klimaaktivisme er blevet stærkt kriminaliseret. Det er chokerende og uhyggeligt. Så jeg er anonym for at beskytte mig selv mod repressalier,« siger Sam og henviser til, at klimaaktivister i Tyskland i stigende grad bliver tildelt fængselsstraffe.

I 2023 blev en aktivist tildelt en rekordhøj fængselsstraf – otte måneder – for at have blokeret en vej. På trods af, at anklageren kun ønskede bødestraf.

Men frygten rækker ud over retssystemet.

»Stedet her er meget venstreorienteret. Vi bliver opsøgt af højreekstremister, der truer os, og i nogle tilfælde har de fulgt efter folk hjem til, hvor de bor. Det er ikke en situation, jeg vil ud i. Så det er også derfor, jeg beskytter min identitet.«

Hvis du virkelig står inde for jeres sag, burde du så ikke også vise dit ansigt og din identitet?

»Jeg ville ønske, at vi levede i en verden, hvor jeg ikke blev nødt til at sætte mit liv på spil for at demonstrere. Jeg ville elske at stå og råbe med mit eget navn og vise mit ansigt. Men uheldigvis er det ikke sådan en verden, vi lever i.«

»Og at gemme mit ansigt er en ting, jeg kan gøre for at få en følelse af sikkerhed.«

Imens Sam snakker skratter hendes walkie-talkie. Helikopteren er på vej væk, men stemningen i lejren er anspændt. Der går rygter om, at politiet snart kommer for at smide dem væk.

Konfrontationer med politiet har de fleste af aktivisterne prøvet før. En af dem er Anna. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.

For et år siden studerede hun computervidenskab i Berlin.

Nu er hun fuldtids-klimaaktivist og del af den kendte tyske klimabevægelse Letzte Generation – Sidste Generation.

I alt er hun blevet arresteret af politiet omkring 30 gange.

Anna fortæller, at hun kommer fra en privilegeret baggrund, og at hun kan leve som fuldtidsaktivist, fordi hendes forældre støtter hende økonomisk. På trods af, at de ville ønske, at hun lod være.

Den 28. marts har hun sin første retssag som følge af sin klimaaktivisme. Anna ved ikke, hvilken straf hun står til at få.

Men lige nu er hun i Grünheide.

»Jeg kom, fordi jeg så hele den her ting med Tesla og tænkte, at det var sindssygt, at de ville ødelægge så meget skov for at lave endnu en fabrik til dyre biler.«

Hvordan kan du tro, at du gør det rigtige, når du potentielt skal i fængsel for din opførsel?

»Jeg tvivler ofte, men jeg kommer altid frem til, at det giver mening. Jeg kan ikke se en anden mulighed. Jeg kunne begynde at studere igen. Men det giver ikke mening for mig.«

Tror du, at jeres handlinger her kommer til at gøre en forskel?

»Det håber jeg. Det har skabt meget opmærksomhed, og måske tænker flere mennesker over det. Det kommer nok ikke til at være en revolution. Men jeg tror, vi gør en forskel.«

»Rene el-biler er en beskidt kapitalistisk løgn«

Nogle hader bare Elon Musk.

Nogle er antikapitalister. Nogle tænker på klimaødelæggelser i Afrika, Asien og Sydamerika. Andre elsker træer eller vil beskytte drikkevandet i Berlin.

Der er mange grunde til, at de ca. 100 aktivister i skoven er her.

Ifølge Lotta Niemann kan problemet med Tesla koges ned til:

»Rene elbiler er en beskidt kapitalistisk løgn.«

Udvindingen af litium og kobolt, to af de vigtigste komponenter i elbilers batterier, er forbundet med store miljømæssige konsekvenser.

Minerne bruger enorme mængder vand, og arbejdsforholdene nogle steder er blevet sammenlignet med moderne slaveri.

Det er uacceptabelt, fortæller Lotta Niemann, at de elbiler, vi kører rundt i, har så vidtrækkende konsekvenser i verden.

Der er mange ting, der forurener. Hvorfor demonstrerer I mod el-biler, når det af mange ses som en klimaløsning?

»Jeg kan godt forstå dit spørgsmål, men tænker man sådan, er det, fordi man faldet i en meget udbredt greenwashing-fælde. Alle fortæller os, at vi har brug for elbiler for at kunne løse klimakrisen. Det er ikke løsningen.«

»Vi har brug for meget mere offentlig transport. Privatbilisme er ineffektivt og forurener klimaet.«

Men er det ikke bedre, at vi kører i elbiler end benzinbiler?

»Vi har ikke brug for elbiler på en død planet.«

»En kæmpe fejlslutning i vores samfund er, at vi får at vide, at vi skal løse klimakrisen som individer. Men det er løgn. Det er ikke enkelte personers skyld, at de er nødt til at køre i en bil. Det er regeringens skyld, at den lader folk være afhængige af biler og tillader, at store firmaer som Tesla kan forurene miljøet,« siger Lotta Niemann og slår fast, at hun ikke kommer til at give op foreløbig.

»Vi kommer til at blive så længe, som vi er nødt til for at sikre, at Tesla ikke får den her skov.«

Jyllands-Posten har forelagt Tesla aktivisternes kritik.

Tesla svarer, at selskabet bl.a. har plantet 300 hektar skov og forbedret yderligere 340 hektar af en allerede eksisterende skov.

Ifølge Tesla bruger fabrikken i Berlin mindre vand pr. produceret bil end gennemsnittet i branchen. Desuden peger man på, at fabrikken genanvender op til 100 pct. af sit industrivand.

Derudover fortæller Tesla, at Grünheide endnu ikke har oplevet den fulde økonomiske gevinst ved Gigafactory Berlin-Brandenborg.

I 2022 betalte Tesla 6 mio. euro i skatter til kommunen.