Er du hende, der bruger fire håndklæder, eller ham, hotellet prøver at undgå?
Det er, når man er på vej ud ad døren, at den dårlige samvittighed rammer: Kan man bare gå fra den uredte seng, de våde håndklæder og rodet på hotelværelset? Ja, lyder det fra en hoteldirektør, som dog også kender til gæster, der giver den rigeligt med gas.
Kender du det? Du har tjekket, at du ikke har glemt noget på hotelværelset, ser lige ud på badeværelset en ekstra gang og er egentlig klar til at gå.
Alligevel stopper du op. For hvad med den uredte seng, håndklæderne på gulvet, den fyldte skraldespand og de tomme flasker på bordet? Kan du overhovedet være bekendt at efterlade værelset i den tilstand?