Jordskred begyndte i 2021 – men Nordic Waste fyldte jord på indtil december 2023

Mens enorme mængder jord var i fuld gang med at skride, fortsatte virksomheden Nordic Waste ufortrødent med at modtage jord og gøre bunken af lettere forurenet jord ved landsbyen Ølst større og større.

Således blev der i løbet af 2023 – længe efter at både virksomheden, medarbejdere, naboer og Randers Kommune var blevet klar over, at der var et voksende problem med jordskred – alene via Randers Havn leveret 592.801 tons jord med skib. Det svarer til næsten 15.000 fyldte lastvogne eller 45-50 lastvognfulde jord hver eneste dag.

Med en pris på mellem 130 og 180 kr. pr. ton for at modtage lettere forurenet jord, har det formentlig givet Nordic Waste en indtægt på mellem 70 og 100 mio. kr.

Leveringen af jord via havnen stoppede først den 6. december 2023, få dage inden man officielt mistede kontrollen over jordskreddet den 9.-10. december.

Den sidste skibslast ankom således til Randers Havn fra København den 6. december med skibet ”Rix Stream”, viser dokumenter fra Randers Havn.

10 dage efter, at den sidste jord var leveret, lørdag den 16. december, blev Gl. Aarhusvej, den gamle hovedvej mellem Aarhus og Randers, spærret, fordi jordskreddet lukkede vejen.

Ud over leveringen af jord med skib er der også kommet masser af jord til Ølst med lastbil fra forskellige andre dele af Jylland. Der findes endnu ikke tal for, hvor meget jord der er kommet til på denne måde i løbet af 2023, så den endelige mængde jord, som Nordic Waste har modtaget i 2023, er utvivlsomt større.

Geus: Det begyndte i 2021

Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, kom mandag i denne uge med en rapport, der viser, hvor store mængder jord der er placeret i Ølst. Og at mængden gennem årene bare er vokset og vokset – selv om der mindst siden foråret 2021 har været et jordskred i gang i området.

Ifølge tal i Geus’ rapport blev der i 2018 placeret 186.751 kubikmeter jord i den tidligere lergrav, og mængden voksede frem mod 2020 til 219.000 kubikmeter for så at vokse kraftigt til 578.370 kubikmeter i 2021 og 615.434 kubikmeter i 2022, der er det sidste år, Geus har tal fra. Der var dog i 2019 et mindre fald i den modtagne mængde.

Der bruges forskellige måleenheder for jord. Mens Geus regner i kubikmeter, regner f.eks. Randers Havn i ton. En kubikmeter jord vejer ca. 1,4 ton - afhængig af, hvor meget vand, der er i jorden.

Det var rapporten fra Geus, der første gang slog fast, at jorden allerede begyndte at skride i 2021 og for alvor tog fart i 2023. I rapporten står bl.a.:

»I foråret 2023 ses ud fra fotos en betydelig jordskredsaktivitet i form af tydelige skredsstrukturer i den deponerede jord samt påvirkning af området neden for skredtåen (bunden af skreddet, red.), hvilket bl.a. fører til ødelæggelse af en bygning. Jordskreddets areal er på dette tidspunkt ca. 90.000 kvadratmeter.«

Du kan finde en visuel gennemgang af Geus’ observationer fra foråret 2023 i bunden af artiklen.

Seniorforsker Kristian Svennevig fra Geus har været hovedforfatter på rapporten. Han understreger, at det ikke er muligt at lave en konklusion på den hidtidige indsats for at stoppe skreddet, selv om man i rapporten slår fast, at det vil være bedst at fjerne jord fra toppen af ”jordbjerget”.

»Vi forholder os således ikke til det, de laver lige nu, for der er også en å, en vej og en by, man skal tage hensyn til. Men det har været vigtigt for os at gøre opmærksom på, at skreddet vil blive ved med at bevæge sig, indtil det har opnået ligevægt imellem bund og top,« siger Kristian Svennevig til Jyllands-Posten.

»Man skal således være opmærksom på, at det, man gør, kan have nogle konsekvenser.«

Hvad virker bedst?

I rapporten beskrives det tydeligt – ud fra generelle betragtninger – hvad der vil være bedst at gøre:

»Landskred vil typisk accelerere, hvis der er for meget masse i toppen og dermed en stejl gradient til tåen af skreddet. Derfor vil det kunne sænke skredsaktiviteten at fjerne jord fra toppen. Af ovenstående følger også, at det kan accelerere skredsaktiviteten at fjerne større mængder jord fra skredtåen. Hvor meget, dette kan betyde, kan kun vurderes efter nærmere analyser,« skriver forskerne i rapporten.

Kristian Svennevig understreger, at der er brug for flere analyser for at se, hvilke tiltag der kan stoppe jordbjerget.

Han peger desuden på, at det vil være nødvendigt også at dræne de enorme mængder jord, fordi jorden lige nu er så fyldt med vand, at der er endnu større risiko for, at den begynder at skride.

De seneste dage har flere tidligere medarbejdere hos Nordic Waste stillet sig frem og fortalt om, at de også tidligere har advaret mod risiko for jordskred, ligesom flere har lagt billeder frem hos bl.a. TV2 Østjylland, der viser, skredsaktivitet i Ølst langt tidligere end det hidtil har været kendt.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Randers Kommune bekræfter, at kommunen har været bekendt med jordskreddene – også før kommunen den 19. december overtog ansvaret for at håndtere den alvorlige situation. Selv om man den 1. juni 2023 i et skriftligt svar til en række bekymrede byrådspolitikere i Randers skrev, at man havde foretaget en vurdering af risikoen for jordskred:

»Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil,« lød det således fra Randers Kommune i et svar dateret den 1. juni 2023.

Kommunen greb ikke ind

I dag skriver kommunaldirektøren bl.a. følgende i et svar til Jyllands-Posten:

»De meldinger, vi har fået om jordskred, har vi konfronteret virksomheden med. Hvis virksomheden kan dokumentere, at de har hånd om det – f.eks. komme med forklaringer på, hvad de vil gøre ved det – kan vi ikke som kommune gribe yderligere ind. Vi har forelagt virksomheden oplysninger og bekymringer. Vi har hver gang fået svar fra virksomheden, som betryggede os i, at virksomheden havde styr på sin drift på sit område,« lyder det i et skriftligt svar fra kommunaldirektøren.

Og senere uddyber han over for Jyllands-Posten mundtligt:

»Vi har også haft en miljømedarbejder ude hos virksomheden og bede om nogle oplysninger. Men vi har ikke haft grundlag for at sige, at vi ikke har haft tillid til virksomheden. Vi har ikke haft grundlag til at tro, at de ikke har overholdt de ting eller rettet op på det, som vi har sagt, at de skulle. Men der er åbenbart noget, virksomheden ikke har haft styr på. Ligesom noget tyder på, at de måske ikke har sagt alt til os,« siger Jesper Kaas Schmidt.

Ifølge Geus er der ikke grundlag for at konkludere, at jordskreddet kan betegnes som en »naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter«, sådan som meldingen har været fra Nordic Waste.

Professor i miljøret Peter Pagh vil ikke kommentere, hvad Nordic Waste har gjort – eller ikke gjort – i forhold til at komme mere jord på, selv om der lød mange advarsler gennem en stor del af 2023.

»Det er et af de spørgsmål, som kurator i konkursboet skal forholde sig – og kurator sidder med noget, der er ekstremt kompliceret,« siger Peter Pagh.

I sidste uge var der indkaldt til nabomøde i den lille landsby Ølst, og her dukkede mange bekymrede naboer op. Inden da havde der svirret mange rygter om jordskreddet. En af borgerne er Janni Ankerstjerne, der ikke selv havde bemærket jordskredet, før det gik helt galt.

»Men det er ganske forfærdeligt, hvad der er sket. Det har vist sig, at rygterne var rigtige,« konstaterer hun.

Sidste melding fra eksperter og geologer er, at jordskreddet ved Ølst ser ud til at have sat farten ned, så det nu ikke bevæger sig med ni meter i døgnet, men kun med ca. to meter.

Nordic Wastes tidligere bestyrelsesformand Søren Hansen siger i en skriftlig kommentar:

»Vi har løbende fået uvildig ekspertrådgivning, og vi er aldrig blevet anbefalet at stoppe driften.«

Se billederne: Sådan så jordskredet ud i foråret 2023