Håbet er det sidste, der dør
Kræft forfølger Matilde Kimer. Men hun lader sig ikke slå ud af kemobehandlinger eller den omstændighed, at hendes næste scanning den 24. januar kan vise endnu et tilbagefald. I stedet tager hun tilbage til krigen. Og kalder på Mr. Proper.
»Jeg vil leve.«
Matilde Kimer siger det med en pause mellem hver stavelse og et kraftigt tryk på vil.
»Jeg. VIL. Leve.«
Måske fordi det i hendes tilfælde er meget mere end en sætning. For når bomber ikke falder på hendes arbejdsplads, går ting i stykker inden i hende. Hun er, som hun selv siger, en slags mandagsmodel.
Kræften er hendes tro følgesvend.
Da…