Antallet af dræbergopler er eksploderet i danske farvande
Dræbergoplen er ikke til fare for mennesker, men den kan alligevel skabe store problemer rundt om Danmark.
Siden den amerikanske ribbegople, også kaldt dræbergople, blev opdaget i dansk farvand i 2007, har forskere fra DTU Aqua fulgt bestanden nøje. Og særligt i år er den eksploderet.
Det siger seniorforsker ved DTU Aqua Cornelia Jaspers.
»Hvis man sammenligner med de seneste 15 år, så har vi faktisk en tidobling i år. Vi har altså 10 gange flere i år, end vi har haft i gennemsnit over de seneste 15 år,« siger hun.
Dræbergoplen er en invasiv art, hvilket vil sige, at den er til skade for den naturlige fauna. Goplen stammer oprindeligt fra USA, men i 1980’erne kom den til Europa, hvor den skabte store problemer i Sortehavet. Her reducerede den drastisk dyreplankton, og det førte til en katastrofe for Sortehavets fiskeri af især ansjoser og brisling.
Den høje vækst i antallet af dræbergopler kan forklares med de seneste års varme vintre, der blev slået ind med en rekordvarm vinter i 2019/2020, som med længder er den varmeste nogensinde målt i Danmark.
De varmere temperaturer gør, at goplen kan reproducere sig i meget længere perioder, og det vil sige, at bestanden er vokset eksponentielt siden 2020, forklarer Cornelia Jaspers.
Goplen spiser det samme som de såkaldte pelagiske fisk, der bl.a. tæller arterne sild, brisling og makrel. Og derfor udgør de en potentiel trussel for de arter, der i forvejen lever i danske farvande.
»Den hører ikke til i vores økosystem, og derfor har vi fået en direkte konkurrence, vi ikke har haft før. Og det er jo ikke så godt, for det udfordrer vores naturlige arter som f.eks. pelagiske fiskebestande,« siger Cornelia Jaspers, der har studeret bestanden af ribbegopler sammen med DTU-kollegaen Bastian Huwer.
Indtil videre kan dræbergoplen ikke klare sig længere østpå end ved Bornholm. Det skyldes, at farvandene længere østpå har en lavere saltholdighed, som goplerne trives mindre godt i. Men forskningsresultater fra USA tyder i den forbindelse på en ny udfordring.
»Vi har fundet hybrider i deres naturlige områder i USA, som kan klare sig helt ned til noget, der nærmer sig ferskvandsområder. Det kan potentielt skabe problemer i hele Østersøen i fremtiden,« siger hun og fortæller, at DTU nøje monitorer, om der skulle opstå hybrider i danske farvande.