Fortsæt til indhold
Indland

Unge livestreamer på TikTok stik imod retningslinjerne: Bliver udsat for ubehagelige kommentarer

Unge under 18 år risikerer at blive udsat for ubehagelige kommentarer på den populære app TikTok, hvis de benytter sig af livestream-funktionen, der er forbeholdt brugere over 18 år. Flere eksperter peger på aldersverifikation som mulig løsning.

»Gæt, hvad jeg leger med?«

»Ankelsokker eller lange sokker?«

»Må jeg pisse dig i munden?«

Det er blot et kort udpluk af de kommentarer, man kan blive mødt med, hvis man sender live på den populære app TikTok.

Ifølge appens egne retningslinjerne skal man være 18 år for at sende live, men flere eksperter fortæller, at unge i aldersgruppen 13-17 år også flittigt benytter sig af live-funktionen.

Dermed er de i risikozonen for at møde ubehagelige kommentarer eller uønsket seksuel opmærksomhed.

Flere interesseorganisationer og eksperter kræver, at TikTok indfører aldersverifikation for at sikre de unge brugere.