For rask til at være på hospitalet, for syg til hjemmeplejen. Hvad så?
Et nyt sundhedssystem med 4.000 midlertidige sengepladser – det svarer til flere store hospitaler – er i næsten ubemærkethed skudt op i kommunerne. Det har været nødvendigt for at sikre de mange skrøbelige ældre, som udskrives tidligere og tidligere fra sygehusene, men som ikke er færdigbehandlede. Nu kræver Ældre Sagen og KL fælles retningslinjer for de nye minisygehuse og langt bedre kvalitet og koordination.
Hofte ved hofte står de. Han trækker vejret dybt ind og samler alle sine kræfter for at løfte venstre ben et trappetrin op.
»Jeg har dig, der sker ikke noget,« lyder det beroligende fra fysioterapeuten.
Den 63-årige Leon Bøger kan efter tre blodpropper i hjernen og en halvsidig lammelse ikke bo hjemme, og han er for længst udskrevet fra sygehuset. Nu træner han på Kildegården, en såkaldt midlertidig plads i Gladsaxe Kommune.
Landet over er 4.000 af den slags pladser skudt op – det svarer til flere store sygehuse. Men det er sket helt uden nationale retningslinjer. Og ifølge kommunerne uden at lægedækningen og pengene er fulgt med.