Dømt for at hjælpe lesbiske kvinder: Vestre Landsret frifinder ham

En 55-årig mand, som ved Retten i Herning var dømt en bøde på 25.000 kr. for at donere sin sæd til mindst fem kvinder, er torsdag blevet frikendt i Vestre Landsret.

»Jeg skal ned efter kage til kollegaerne. Det er bare superfantastisk,« sagde den 55-årige mand til TV Midtvest efter retssagen.

Manden har i en årrække doneret sin sæd til regnbuefamilier, som han bl.a. kom i kontakt med gennem hjemmesiden regnbuebarn.dk. Det fortalte han om i TV 2-dokumentaren ”Den gavmilde sæddonor” fra 2020. Dokumentaren fik Styrelsen for Patientsikkerhed til at anmelde manden for brud på vævslovens.

Den anmeldelse førte til en dom i Byretten i Herning for at distribuere væv og celler uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men den afgørelse er Vestre Landsret altså uenig i.

Vestre Landsret begrunder frifindelsen med, at manden »etablerede en personlig relation med de kvinder, der modtog sæden«. I sin begrundelse skriver retten også, at intentionen med vævsloven har været at regulere vævscentre, og at den 55-årige mand ikke falder under den definition.

Sæddonationerne var sket ved, at manden havde fået udløsning på kvindernes badeværelse og efterfølgende givet sæden i en sprøjte til kvinderne. Det er denne praksis, som Vestre Landsret ikke mener, man kan definere som et vævscenter.

»Det bemærkes herved, at tiltaltes kortvarige opbevaring og transport af sæden – der i hvert fald i nogle af tilfældene ud fra en snæver ordlydsfortolkning kan anses for omfattet af vævslovens definition af distribution – må anses som en naturlig del af den simple insemination, der ifølge forarbejderne til lov om assisteret reproduktion m.v. ikke er omfattet af vævsloven,« skriver retten og fremhæver også, at manden ikke modtog penge eller andre modydelser for sæden.

Ifølge tiltalen mod den nu frifundet mand handler vævsloven bl.a. om at »sikre sundhed, kvalitet og sikkerhed hos de mennesker, der behandles med doneret væv og celler og for at sikre, at der ikke sker overførsel af sygdomme«, og derfor skal det kontrolleres af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er den 55-årige mand uenig i og har tidligere udtalt, at der ikke var større sundhedsrisiko ved hans metode, end hvis havde havde haft sex med kvinderne. Og det er Vestre Landsret enig i. I sin kendelse skriver retten, at »de sundhedsmæssige risici ved tiltaltes handlinger ikke adskiller sig fra de risici, der ville være, hvis tiltalte i stedet havde haft samleje med kvinderne«.

Det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der oprindeligt havde anmeldt den 55-årige mand til politiet. I svar til Jyllands-Posten skriver de, at vævsloven er til for at beskytte barnet såvel som kvinden, der modtager sæden. F.eks. skal man sikre, at sæddonoren ikke videregiver arvelige sygdomme, ligesom det skal være muligt at spore barnet, hvis sæddonoren senere får alvorlige sygdomme.

»Nu skal vi have nærlæst dommen, men generelt er vævsloven til for at beskytte børnene. Det drejer sig i sidste ende om barnet, og vævsloven er et hensyn og en beskyttelse af det ufødte barn,« skriver styrelsen.

Og så anbefaler styrelsen, at andre undlader at anvende samme praksis, som sagen handler om.

»Brug af sæd udenom de etablerede klinikker og sædbanker kan potentielt afføde alvorlige problemer og dilemmaer for de børn, der bliver til. Derfor anbefaler vi, at man benytter de etablerede fertilitetsklinikker og sædbanker, der er godkendte og som lever op til lovens krav,« skriver styrelsen.