Minister er »i allerhøjeste grad« bange: Antisemitismen tager til

Én gang om ugen mødes han med det jødiske samfund.

Her bliver det, han ved i forvejen, gentaget. 

Truslen mod jøder i Danmark er reel. Alvorlig. Og »ualmindelig trist«. 

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) reagerer nu på den utryghed, der synes udbredt blandt jøder i Danmark. 

Jyllands-Posten kan søndag fortælle om jøder, der gemmer deres halskæde under blusen. Om jøder, der ikke længere tør tale hebraisk på gaden i frygt for at blive spyttet på eller det, der er værre. 

»Det er dybt uacceptabelt, at situationen i Mellemøsten skaber utryghed i Danmark. Det rager mig en papand, hvad man mener om enten 1948-grænser eller 1967-grænser, eller hvem der gjorde hvad i en konflikt. Det berettiger på ingen måde – under ingen omstændigheder – den forfølgelse, vi lige nu ser af herboende jøder.« 

Ifølge justitsministeren er truslen mod jøder i Danmark steget, siden terrororganisationen Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober. Han siger, at »antisemitismen er i vækst«.

»Det jødiske samfund forsøger med de indberetninger, man får, at kortlægge og registrere de mange trusler og chikaneoplevelser mod herboende jøder. Vi har ikke på den måde hos myndighederne et centralt register, så jeg læner mig op ad de beretninger, den jødiske sikkerhedsorganisation har,« siger Peter Hummelgaard.

Vi har uden held forsøgt at skaffe tal på den stigning i antisemitisme, du taler om. Hvorfor laver du ikke et register, så det står på mere end en fornemmelse?

»Vi er i stand til at registrere anmeldelser af hadforbrydelser. Men det forudsætter, at man anmelder det. Lige nu føler mange danske jøder sig så utrygge, chikaneret og bange, at de ikke vil skabe opmærksomhed ved at anmelde det. Så risikerer de at skulle vidne mod eller møde dem, der har truet.« 

Spørger man Hummelgaard, hvilke fortællinger der gør mest indtryk, kan han ikke pege en enkelt ud. 

De seneste uger har han hørt eksempler på, at gymnasieelever med jødisk baggrund af blevet overfuset af klassekammerater eller endda lærere. 

»Der er beretninger om, at gymnasieelever bliver holdt ansvarlige for situationen i Mellemøsten. Der bliver brugt ord og en retorik som dengang i 1930’erne. Og der er jøder i Danmark, der får dødstrusler.«

Ikke for sjov

Jyllands-Posten har søgt aktindsigt i antallet af anmeldelser og sigtelser om antisemitisme eller hadforbrydelser mod jøder, som er relateret til konflikten mellem Israel og Palæstina. 

Rigspolitiet skriver i en mail, at en sådan opgørelse vil kræve en manuel gennemgang af alle sager om hadforbrydelser. Således kan politiet ikke oplyse antallet af anmeldelser angående jøder. 

Peter Hummelgaard siger, at han tror på de oplysninger, han får fra det jødiske samfund. Hvad danske myndigheder herudover ved om truslen, ønsker han ikke at uddybe. 

»Jeg kan ikke være konkret i forhold til vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste. Men det er ikke for sjovs skyld, at sikkerheden omkring de danske jødiske kontakter og interessepunkter er blevet opprioriteret. Det gør vi ikke bare, fordi jøderne går rundt med en følelse, men fordi der er en nervøsitet for, at sympatisører med Hamas kan finde på at begå uhyrligheder i Danmark.«

Til Jyllands-Posten siger jøder i Danmark, at der er dage, hvor de ikke tør sende deres børn i skole. En far fortæller, at han overvejer at sætte sig på en bænk i skolegården for at få følelsen af at kunne passe på sine børn.

Er det et politisk ansvar, at man tør sende sine børn i skole i Danmark?

»Ja, det er det i allerhøjeste grad. Det er derfor, at vi lige nu desværre har meget, meget stærke sikkerhedsforanstaltninger omkring Carolineskolen.«

Men utrygheden – det med at skjule sin halskæde – det kan du vel ikke gøre noget ved?

»Nej, og utrygheden er jo desværre ikke ubegrundet. Jeg kan se, hvilke registreringer det jødiske samfund får. Jeg kan se, hvad der bliver skrevet på Facebook. Der er mange, som sidestiller herboende danske jøder med den israelske regering. Det er uacceptabelt,« siger Peter Hummelgaard. 

Er justitsministeren bange for, at situationen kommer ud af kontrol? 

Ja. I »allerhøjeste grad«. 

»Men det er ikke min opgave at være bange. Det er min opgave – sammen med politiet, PET og anklagemyndigheden – at slå ned og forhindre, at der sker noget. Jeg bliver også påvirket af at se billeder af krig og ødelæggelse, men intet af det, der foregår i Gaza, beretter, at jøder i Danmark skal stå til ansvar for noget som helst. Og når jøder udtrykker sorg over, at folk, de kender eller er beslægtet med, bliver udsat for terrorangreb, så er det ikke en invitation til, at andre må chikanere og true.«