Aborrer finder næsten altid hjem

Lidt syd for Køge risler Tryggevælde Å ud i Køge Bugt. Her svømmer en stamme af aborrer op hvert år for at lægge deres æg efter at have været på tur rundt i Køge Bugt eller måske på en længere rejse til Sverige.

Nye undersøgelser indikerer, at aborrerne stort set altid vender tilbage til den samme å. Er de selv kommet til verden i Tryggevælde Å, vender de tilbage hertil frem for den nærliggende Køge Å et par kilometer derfra.

»Vi har fundet ud af, at en aborre ikke bare er en aborre. Der er simpelthen tale om særskilte bestande, som hører hjemme i de enkelte åer. De blander sig måske ude i havet om sommeren, men vi har fundet ud af, at de er super dygtige til at vende tilbage til deres egen å om vinteren og foråret,« siger Mikkel Skovrind, som er postdoc og fiskeforsker ved Lund Universitet og Statens Naturhistoriske Museum i København.

Det er i forvejen velkendt, at laks og ørreder i høj grad vender tilbage til deres hjemstavn. Fænomenet er kendt som ”homing”. Det betyder, at fiskene vender hjem for at gyde i åen, hvor de selv blev udklækket.

Resultaterne om aborrerne er beskrevet i en ny rapport, som forskerne har lavet for Køge og Stevns Kommuner. Det bliver også bekræftet af et andet genetisk studie af danske aborrer, som forskerne netop har fået publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Spørger man professor Tobias Wang, giver de nye studier spændende, ny viden om en fisk, som alle lystfiskere kender.

»Det er interessant i sig selv at lære aborren bedre at kende, men det rummer også et perspektiv i forhold til forvaltning og bevaring. For det betyder, at når en population af aborrer uddør, fordi man ødelægger en given å, mister man en undergruppe af aborrer, som man ikke får tilbage,« siger Tobias Wang, som er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet og ikke har været en del af det nye studie.

»Men det åbner for en kæmpe diskussion uden ende, i forhold til hvor meget genetisk diversitet der skal være i en population, før man skal begynde at kæmpe for at bevare den.«

De blander sig ikke

Det nye studie indikerer, at de danske bestande af brakvandsaborrer ikke nødvendigvis møder hinanden, selv om deres levesteder er forbundet af havet. For aborrerne bryder sig ikke om at krydse det meget saltholdige havvand.

»Det har overrasket os, at brakvandsaborrerne i Randers og Roskilde Fjord genetisk set ikke er beslægtede med brakvandsaborrerne i Sydøstdanmark. De er nærmere beslægtede med ferskvandsaborrer, som lever i søer og åer i nærheden,« fortæller Mikkel Skovrind.

»Det er super spændende rent evolutionært, for det rejser spørgsmålet om, hvor og hvordan aborren har tilpasset sig til også at kunne leve i brakvand og ikke kun i ferskvand. Kan tilpasningen til brakvand være sket flere gange i artens historie – uafhængigt af hinanden? Den mistanke kunne man godt få, når de forskellige grupper af brakvandsaborrer ikke er nært beslægtede.«

Forskningen i brakvandsaborrer fortsætter dette efterår i Køge Bugt Strandpark, ved Ishøj og Vallensbæk Havn samt i Store Vejle Å.