Skoler troede, at de var sluppet godt fra hackerangreb, men så modtog de et skærmbillede, der afslørede en helt anden historie
Efter DR's afdækning af sagen, har politiet meddelt, at man arbejder på at indlede en efterforskning af angrebet.
Først var meldingen til eleverne på fem sønderjyske skoler og uddannelsesinstitutioner, at deres data ikke var blevet kompromitteret, da ukendte hackere i slutningen af august havde tilegnet sig adgang til it-systemet.
Men så modtog skolen et skærmbillede og et indirekte krav om en ”løsesum”, der ændrede situationens alvor.