Fortsæt til indhold
Indland

Sagen uopklaret: Et år efter Nord Stream-sprængningerne er efterforskningen fuldstændig mørklagt

Så længe krigen i Ukraine raser, er sandheden om Nord Stream-sabotagen en sprængfarlig politisk bombe, siger analytiker.

Havet boblede, og verden skælvede.

I tirsdags var det ét år siden, gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 på bunden af Østersøen blev sprængt i stykker ved en formodet sabotageaktion, der sendte chokbølger gennem hele Europa.

Siden oktober har en fælles efterforskningsgruppe fra Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) forsøgt at finde svar på, hvem der stod bag ødelæggelsen af rørledningerne, der løb mellem Rusland og Tyskland.

Men intet er blevet meldt ud til offentligheden, og efterforskningen er fuldstændig mørklagt.

Københavns Politi besvarer alle spørgsmål om sagen med ingen kommentarer, og hos PET vil man kun bekræfte, at efterforskningen stadig er i gang:

»Der er et tæt samarbejde med relevante myndigheder. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse, hvornår efterforskningen forventes afsluttet,« skriver PET i et svar.

Lækagerne på Nord Stream 1 og 2 ligger i internationalt farvand, men inden for hhv. Danmarks og Sverige eksklusive, økonomiske zone. Grafik: Thorgerd Broni

Johannes Riber, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, finder lukketheden bemærkelsesværdig:

»Jeg synes næsten, det mest interessante er, at man er så påpasselig med at dele nogen informationer overhovedet,« siger han.

I manglen på svar er tomrummet blevet udfyldt af spekulationer, gisninger og mere eller mindre velunderbyggede påstande.

Særligt to teorier er blevet fremhævet af forskellige analytikere.

Russiske skibe i søen

Rusland har i årevis brugt gas som et geopolitisk pressionsmiddel over for både Europa og tidligere Sovjet-republikker. Desuden har Rusland angiveligt et militærprogram kørende, der går ud på at kortlægge kritisk infrastruktur som gasrørledninger, strøm- og internetkabler og lignende i Norden. Formålet er ifølge PET at kunne ramme dem i tilfælde af en konflikt med Vesten.

Læg dertil at flere russiske fartøjer blev observeret nær Nord Stream-rørledningerne fire dage før sprængningerne. Blandt andre specialfartøjet SS-750, som medfører mini-ubåden AS-26. Det har dagbladet Information beskrevet på baggrund af en aktindsigt fra Forsvarskommandoen.

Det har ikke været muligt at få svar på, om dansk politi har kunnet sætte disse russiske skibe i forbindelse med Nord Stream-sabotagen.

Men pilen peger ikke kun mod Moskva.

Den ukrainske forbindelse

Tyske myndigheder har været mere åbne om deres efterforskning end de danske og svenske.

I marts bekræftede den tyske forbundsanklagemyndighed, at et skib er mistænkt for at have transporteret sprængstoffer til gerningsstedet.

”Andromeda”, som yachten hedder, blev i begyndelsen af september 2022 lejet af en gruppe på fem mænd og en kvinde i en havn nær Rostock. Skibet lagde siden til på Christiansø og i en polsk havn, inden det returnerede til Tyskland. Her blev det beslaglagt i januar, og undersøgelser har angiveligt fundet spor af sprængstof om bord.

Forskellige analytikere har luftet muligheden for, at ”Andromeda-sporet” kan være falsk og plantet for at lede efterforskningen på vildspor, men ifølge et stort graverprojekt foretaget af magasinet Spiegel og tv-stationen ZDF er de tyske myndigheder i stigende grad overbeviste om, at Nord Stream-sabotørerne har tilknytning til Ukraine.

Både Moskva og Kyiv har nægtet enhver indblanding.

Udlejningsfartøjet "Andromeda", der her ses i tørdok på Rügen i det nordlige Tyskland, er under mistanke for at være benyttet til sabotagen på Nord Stream. Foto: Oliver Denzer/Reuters

Hvad end efterforskerne i Sverige, Tyskland og Danmark må nå frem til, er vi ikke ude af tågen endnu.

Lukketheden fortsætter, og det kan der være flere gode grunde til, påpeger Johannes Riber.

»Uanset hvem, der stod bag sabotagen, kan det have politiske implikationer, som vi hverken kan overskue eller har lyst til at tale om,« siger han og uddyber:

»Hvis det viser sig, at Ukraine stod bag – hvilket jeg tror er meget usandsynligt – vil det slå alvorlige skår i relationen mellem Ukraine og særligt Tyskland. Og hvis det var Rusland, vil det rejse alle mulige spørgsmål, og Rusland vil benægte alt uanset hvad. Så jeg kan godt forstå, at man holder kortene tæt ind til kroppen.«

Ser du ligefrem et motiv til at trække efterforskningen ud?

»Det er nok for meget sagt. Men jeg ser et motiv til, at man – hvis man ved det – ikke vil sige, hvem der stod bag sabotagen, før krigen i Ukraine er overstået.«

Du kan læse mere om henholdsvis ”Ukraine-teorien” og ”Rusland-teorien” i artiklerne her: