De første F-35-fly er ankommet: Her er syv ting, du skal vide om de nye kampfly

Hvad kan de nye F-35-kampfly?

Ifølge Forsvaret er den afgørende forskel i forhold til fortidens kampfly, F-16, at de nye F-35-kampfly har topmoderne radarteknologi og »hypermoderne« sensorer. Radarsystemet kan scanne enorme områder og give besked til f.eks. Søværnets fregatter eller andre allierede enheder om potentielle fjender. Sensorerne kan identificere mål på havoverfladen og mål på jorden. Data er faktisk så præcis, at man potentielt kan bekæmpe et fjendtligt missil, der allerede er i luften.

Desuden er flyet sværere at opdag e på en radar, da flyene bruger stealth-teknologi og kan identificere og følge andre fly hurtigere og på større afstande uden at blive opdaget. Praktisk fungerer det sådan, at radarenergien enten bliver dæmpet eller sendt i andre retninger end tilbage til den fjendtlige radar.

Der findes tre forskellige typer af F-35 – en A-, B- og C-version. A-versionen er standardversionen, og det er den, Danmark har købt.

Hvornår bliver de leveret?

Danmarks 27 kampfly fra den amerikanske producent Lockheed Martin skal løbende fragtes til landet. Det første F-35-fly blev faktisk allerede overdraget til Danmark i 2021 til træningsbrug på Luke Air Force Base i Arizona.

Torsdag er de første fire kampfly leveret på dansk grund, men på grund af forsinkelser leveres næste andel først i anden halvdel af 2024 – det fremgår ikke, hvor mange fly Danmark må vente på.

Forsvaret har tidligere oplyst, at flyene leveres gradvist i tiden frem til 2027, hvor de sidste F-16-fly efter planen skal pensioneres.

Det vides ikke, hvor længe de nye F-35-fly kan holde sig. De nu afgående F-16-fly kom til Danmark i 1980 og har altså holdt sig i godt 43 år. Der er nu bygget og leveret mere end 900 F-35-fly, som har fløjet godt 700.000 flyvetimer, hvilket ifølge Forsvaret peger i retning af, at F-35 har robustheden til at være driftssikker i en lang årrække fremover.

Hvad koster de?

I 2016 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at F-35-kampflyene skulle erstatte de aldrende F-16-fly. Dengang blev der bevilget 20 mia. kr. til indkøbet. Den endelig pris endte på 16 mia. kr., og Forsvaret forventer, at man samlet set kommer til at bruge omkring 56,4 mia. kr. i flyenes levetid.

Alene en F-35-hjelm koster ca. 2,7 mio. kr. pr. styk, og det tager to dage at tilpasse hver hjelm til den enkelte pilot.

På Flyvestation Skrydstrup er der desuden blevet opført et særligt område til de nye fly – et såkaldt F-35-Campus. Det nye byggeri er over 35.000 kvm stort og har kostet omkring 1,3 mia. kr.

Hvor meget udstyr er dansk?

I forbindelse med den politiske aftale om anskaffelse af F-35-kampflyene blev det besluttet at etablere et såkaldt ”industripartnerskab” for forsvarsrelateret eksport til USA. Industripartnerskabets opgave er at gøre en særlig indsats for at øge danske virksomheders muligheder for at få tildelt ordrer i forbindelse med den fortsatte produktion og vedligeholdelse af F-35-kampflyet.

Her har den danske teknologivirksomhed Terma leveret komponenter til kampflyene. Virksomheden leverer bl.a. elektronik til radaren, dele til flyets horisontale haler og såkaldte ”gun pods”, som monteres til en avanceret maskinkanon.

5

Hvor skal de stationeres?

Planen er, at 21 af de 27 kampfly skal udstationeres på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De resterende seks fly skal forblive i USA, hvor de skal bruges til træning og uddannelse af danske piloter.

Det er dog ikke alle, der er lige glade for de nye kampflys ankomst til Danmark. F-35-flyene støjer med end F-16-fly, og det kan især opleves i nærområdet til Flyvestation Skrydstrup. Pga. larm har regeringen og et politisk flertal lavet en ordning, der skal kompensere naboerne for støjgenerne, som flyene skaber.

Hvilke lande bruger dem nu?

Otte lande foruden USA er en del af det internationale udviklingsprojekt Joint Strike Fighter, som har været med i udviklingen af flyene. Storbritannien er såkaldt niveau 1-partner og bidrager primært til udviklingen af F-35B-versionen. Holland og Italien er niveau 2-partnere, og resten er niveau 3-partnere, herunder Danmark. De øvrige partnere er Australien, Canada, Norge og Tyrkiet.

Lige nu er det Australien, Holland, Israel, Italien, Japan, Norge, Storbritannien og USA, der opererer med F-35-kampflyene.

Hvad er deres svagheder?

Fordi kampflyene er så moderne, betyder det også, at det kan skabe tekniske komplikationer, og man har allerede flere gange set eksempler på problemer med F-35-produktionen. Så sent som i sidste uge oplyste forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at forsinkelsen på forsendelsen af kampflyene til Danmark bl.a. skyldes, at der var tekniske problemer med udvikling og test af den software, som benyttes i de nyeste versioner af F-35-kampflyene.

I august sidste år kom det frem, at to af seks danske fly, der står i USA, havde en produktionsfejl, hvilket betød, at katapultsæderne ikke virkede. Det skrev mediet Ingeniøren.

Og i 2020 medvirkede en fejl i en pilots højteknologiske hjelm ifølge en rapport fra det amerikanske luftvåben til, at et fly styrtede ned og blev knust under landing på en flybase i Florida.