Sundhed er en yndet scene for kunstig intelligens. Hvad kan vi forvente?

Kunstig intelligens er for alvor ved at finde vej i sundhedsvæsenet. Der er søsat flere projekter, der skal udforske, hvordan den kan hjælpe både lægefagligt og patienter i en stadig mere teknologisk tid.

Der er politisk velvilje, og både Danske Regioner og Danske Patienter ser stort potentiale ved brug af kunstig intelligens. Ifølge Birthe Dinesen, professor i digital sundhed ved Aalborg Universitet, vil brugen af kunstig intelligens fylde endnu mere i sundhedsvæsenet.

Men hvor langt er vi?

Kunstig intelligens er i forvejen så udbredt, at man på alle hospitaler i en eller anden udstrækning har gang i et eller flere projekter, fortæller professoren.

Mandag beskrev Berlingske, hvordan Sjællands Universitetshospital bruger kunstig intelligens til at komme med skræddersyede behandlingsplaner til patienterne inden for mave-tarm-kræftområdet.

I Region Hovedstaden bruger man kunstig intelligens til at spotte tegn på brystkræft hos kvinder. Søndag kunne DR fortælle, at man i landets øvrige regioner enten aktivt arbejder for at indføre det samme eller har ambitioner herom.

Men projekterne er ikke de eneste. Sundhedsområdet er en yndet scene for kunstig intelligens-projekter.

I forbindelse med kommunerne og regionernes økonomiaftale for 2020 besluttede den daværende regering, KL og Danske Regioner at igangsætte en række signaturprojekter til afprøvning af kunstig intelligens i kommuner og regioner, som bl.a. skal være med til at imødekomme de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for i fremtiden.

Et af projekterne skal gøre det muligt for borgere at komme sig i eget hjem efter indlæggelse. Det skal ske ved udvikling af en trådløs overvågning af borgerens puls, iltmætning og vejrtrækning, som kan alarmere sundhedspersonalet i tilfælde af sygdomsforværring.

Et andet projekt skal identificere ernæringstruede borgere og dermed forebygge akutte sygehusophold.

Et godt udgangspunkt

Danmark er kendt for, at vi har rigtig mange data om de enkelte borgere, fra vi bliver født, til vi dør, og netop derfor har vi et godt grundlag for at bruge kunstig intelligens, siger Birthe Dinesen.

Med den store mængde data begynder der nemlig at danne sig mønstre, som man kan lære at genkende ved hjælp af en computer.

Den kunstige intelligens kan støtte en lægefaglig, der skal diagnosticere en patient eller komme med forslag til nye, bedre eller skræddersyede behandlingsmuligheder ud fra, hvad der har virket på tidligere patienter, forklarer professoren.

»Vi svømmer i data. Vi har aldrig haft så mange data, som vi har nu, og dermed er det muligt at kunne træffe nogle bedre beslutninger ved at bruge dem. Og lige netop her – vores sundhed – vil jeg da gerne have, at lægen har haft støtte i form af en computer, som har samlet erfaringer fra 50.000 patienter før mig,« siger hun.

Hvor nogen kan finde det utrygt, at lægefagligt personale for fremtiden kommer til at bruge kunstig intelligens i højere grad end i dag, så ser Birthe Dinesen det nærmere som en fordel.

Op til i dag vurderer hun, at det specielt er inden for røntgenområdet, at man er kommet langt med at bruge kunstig intelligens.

»Selvom sundhedspersonalet gør alt, hvad det kan for at sikre sig, at der bliver kigget grundigt på røntgenbillederne, så får man nogle steder en second opinion fra en computer, som er meget skarpere end den menneskelige hjerne, og som har lært at identificere f.eks. en knude.«

Hvad med fremtiden?

Selvom man er nået langt inden for røntgenområdet, peger professoren på, at det er nogle af »de første frugter, man har pillet ned«, og at man fortsat er ved at udforske, hvordan man kan bruge kunstig intelligens.

Forskningsmæssigt er man gået i gang med hjemmemonitorering af patienter med kroniske sygdomme, oplyser hun.

Det sparer både patienten og sundhedspersonalet for en konsultation, der potentielt ikke er nødvendig. Og det vil frigive ressourcer til et sundhedssystem, der i forvejen kæmper mod lange ventetider til behandling samt rekruttering og fastholdelse af personale.

Selvom mulighederne for brug af kunstig intelligens er mange, forventer Birthe Dinesen, at det bliver inden for hjemmemonitorering, røntgen og laboratoriesvar, man vil se de største fremskridt inden for de næste fem år, da det er her, man »hurtigt kan se nogle gevinster«.

På den længere bane forventer hun, at kunstig intelligens vil blive mere udbredt blandt standardbehandlinger som at måle sit eget blodtryk og hjerterytme. Hun peger alligevel på, at der er pleje og samtaler, som kunstig intelligens ikke kan eller bør erstatte.

»De svære samtaler skal man selvfølgelig ikke tage med en robot. Der skal også være plads og tid til de varme hænder – der er brug for, at man kan holde i hånd med en sygeplejerske. Men når det handler om data, er der tydelige gevinster med patientsikkerhed, bedre muligheder for diagnosticering og rekruttering og fastholdelse af personale,« siger hun.