Succes i kampen mod forurening fra skibe er dårligt nyt for klimaindsatsen
Nogle steder, bl.a. på havet omkring Danmark, er skibenes udledning af svovl stort set væk. Men for klimaet betyder mindre svovl mere opvarmning.
Der har de seneste år været talt rigtig meget om CO2 og dets effekt på klimaet. Og der er ingen tvivl om, at CO2 har været med til at gøre det varmere på kloden.
Til gengæld har der ikke været talt ret meget om udledningen af svovl fra skibenes afbrænding af tung fuelolie og fra kraftværkernes afbrænding af bl.a. kul og olie. Svovlen er interessant, fordi svovl har været med til at gøre det koldere på kloden.