- For abonnenter
Ny undersøgelse af danske unges fællesskaber: »Man er et spøgelse«
En undersøgelse af danske unges fællesskaber viser ifølge forskerne bag, at voksne i dag er nødt til at blande sig i fællesskaberne.
Det er akavet at sidde der og hele tiden holde sig klar, forklarer den 18-årige Kamala.
»Men der er ikke rigtig nogen, der sådan snakker til én, man sidder bare og er sådan lidt ... venter på, at de snakker til én, men det gør de jo ikke.«
Kamala er en af de danske unge, der er blevet interviewet i den kortlægning af nutidens unges fællesskaber, som forskere fra Center for Ungdomsforskning har lavet, og som er blevet til bogen ”Fællesskaber i ungdomslivet”. Her er konklusionen, at fællesskaber ikke kun er løsningen for danske unge, der ikke trives.
Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, peger på, at vi i dag ofte henviser til fællesskabet »som det, der skal være med til at hjælpe de stadig flere unge, som mistrives«. Men hun og kollegerne Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen fandt i undersøgelsen, hvor de bl.a. har interviewet unge mellem 14 og 19 år, at det kun var en del af sandheden.