Fortsæt til indhold
Indland

Så meget scorer Viborg FF i TV-penge

Nu er Superligaens grundspil afsluttet, og der kan derfor gøres status for, hvor meget klubberne hver især tjener i TV-penge.

Superligaens grundspil er nu afsluttet, og Viborg FF kan trods et noget lunkent forår bestemt være tilfredse med sæsonens gang.

Klubben skal som bekendt spille med i mesterskabsspillet, det betyder, at Viborg FF kan varme sig ved tanken om adskillige millioner, der nu ruller ind på klubbens konto i form af TV-penge.

Det er nemlig sådan, at Superliga-klubbernes TV-penge udregnes tre gange i løbet af en sæson - nemlig efter 12. spillerunde, efter grundspillets afslutning og efter sæsonens sidste spilledag.

Nu har klubberne så nået den anden milepæl, og der kan derfor gøres status.