Dansk dommer fængsler drabsmistænkt nordmand

Polen ønsker nordmand, der er mistænkt for drab på kæreste, udleveret. Nordmanden er fængslet i Danmark.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

En drabsmistænkt nordmand skal foreløbigt være varetægtsfængslet i 27 dage i Danmark.

Det har en dommer i Københavns Byret afgjort i et kort, lukket retsmøde onsdag formiddag.

Ved retsmødet var journalister og fotografer fra flere norske medier mødt op.

Den drabsmistænkte blev ført ind til Dommervagten iført blå joggingbukser og en blå trøje med hul ved venstre albue. Under retsmødet havde manden en tolk, der oversatte til norsk, ved sin side.

Anklageren begærede, at dørene ved retsmødet skulle lukkes og forsvarsadvokaten ønskede, at der blev nedlagt navneforbud af hensyn til den anholdtes datter.

Det protesterede en norsk journalist imod, men dommeren slog fast, at der blev navneforbud og lukkede døre.

Nordmanden blev i første omgang fremstillet i Retten på Frederiksberg søndag, og anholdelsen blev opretholdt i tre døgn, og nu er han så blevet varetægtsfængslet.

Dommeren henviser i begrundelsen for fængslingen til risikoen for, at manden vil unddrage sig forfølgningen i sagen - altså at der er risiko for, at han vil flygte.

Norsk TV 2 har tidligere berettet, at nordmanden er sigtet for at have dræbt sin polske kæreste og for at have bortført deres fælles datter i Polen.

Nordmanden er anholdt i Danmark på grund af en international efterlysning, og Polen ønsker at få ham udleveret. Det er endnu ikke afgjort, om han kan udleveres.

Går Danmark med til en udlevering, risikerer nordmanden en straf på op til 25 års fængsel i Polen, har den norske avis VG berettet.

Det var ved 17-tiden lørdag, at mandens polske kæreste blev fundet dræbt i byen Oswiecim, der på tysk er kendt som Auschwitz.

Det var kvindens far, som fandt hende dræbt. Samtidig kunne han ikke få kontakt til sit barnebarn.

Efterfølgende gik polsk politi ud med et varsel om, at et barn var blevet bortført. Varslet nåede også flere nabolande.

Barnet blev senere lørdag fundet i god behold i Danmark, oplyste polsk politi på Twitter ifølge VG.

Hun blev fundet, da dansk politi stoppede og undersøgte et køretøj, som var den norske mands, skriver nyhedsbureauet NTB. Manden blev anholdt samtidig.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.