Unge frygter tvang: Derfor vil politikerne alligevel sende dem til en »bonderøvsby«

Maja Winkiel skal køre cirka 14 kilometer for at komme fra sit hjem til det nærmeste gymnasium.

Alligevel vil hun hellere fragte sig selv cirka dobbelt så langt hver morgen og eftermiddag for at gå i skole.

»Det har altid været min drøm at gå på Rosborg. Det ligger i en storby, og der er flere faglige muligheder,« siger Maja Winkiel, der bor i Billund cirka 27 kilometers kørsel fra gymnasiet i Vejle.

Men står det til et flertal på Christiansborg, skal de unge fra Billund ikke længere have mulighed for at vælge den lange tur til.

Frihed over økonomi

Den socialdemokratiske regering har stået i spidsen for en aftale om elevfordeling, der skal sørge for, at de mindre gymnasier i landområderne ikke bliver tvunget til at dreje nøglen om, fordi de har for få elever.

Det vil ifølge Rosborgs rektor Hanne Hautop betyde, at unge i Billund fremover vil blive tvunget til Grindsted, hvis de vil have en STX eller HF.

»I værste tilfælde får vi to-tre klasser mindre pr. årgang, end vi har indrettet skolen til,« siger Hanne Hautop.

Hendes bekymring handler dog ikke så meget om tomme lokaler på Rosborg, men mere om de unges frie valg.

»Vi går ikke konkurs på grund af den her elevaftale. Vi har en sund økonomi og skal nok klare os. Jeg synes bare, det er forkert at bruge tvang til at flytte eleverne væk fra gymnasierne i byerne.«

Direkte til politikerne

Kasper Dahl Jensen kommer også fra Billund men går i 2.q på Rosborg. Han var ikke i tvivl om, at han helst ville gå i gymnasiet i Vejle.

»Grindsted er lidt en bonderøvsby. Det er Billund selvfølgelig også, og derfor ville jeg gerne ind til noget større,« siger han.

Kasper Dahl Jensen og Maja Winkiel kører sammen i skole de fleste dage. Da busturen fra Billund kan tage op mod en time, plejer de at låne en bil af en af deres forældre og skiftes til at sidde bag rattet.

Jannie Søgaard Plougstrup fra 2.f kører også med de fleste dage.

Da gymnasiet i onsdags fik besøg at folketingskandidater til en valgdebat, rejste hun sig op og spurgte om politikernes holdninger til, at unge som hende fremover kan blive sendt til gymnasier, de ikke har lyst til at gå på.

SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt svarede fra scenen, at det handler om at sikre, at små gymnasier som Grindsted kan overleve.

Det svar holder hun fast i, da JP Vejle ringer til hende efterfølgende.

»Der skal også være mulighed for at gå på gymnasiet de i tyndt befolkede områder. Det er ikke alle unge, der har mulighed for at transportere sig selv ind til de store byer. Hvis det lille, lokale gymnasie så lukker, ville jeg være bange for, at en del af de unge aldrig ville komme i gang med en uddannelse.«

Løsning er for dyr

Rektor på Rosborg Hanne Hautop er enig med Karina Lorentzen Dehnhardt i, at et gymnasium som Grindsted skal holdes i live.

»Jeg mener bare, man bør finde andre metoder til at hjælpe end at tvinge elever, der hellere vil gå på det store gymnasium inde i byen, til at gå der. For eksempel ved at give et større statsligt tilskud pr. elev til de små gymnasier på landet,« siger Hanne Hautop

Den løsning bryder SF-politikeren sig ikke om.

»I det tilfælde ville Rosborg få penge for at uddanne unge fra Billund, mens Grindsted ville få penge for ikke at uddanne unge fra Billund. Det synes jeg ikke er en ansvarlig løsning,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Skiftede sent

Selvom den nye elevfordelingsordning først træder i kraft fra næste skoleår, er nogle af effekterne allerede slået igennem.

Da Maja Winkiel begyndte i gymnasiet i august 2021, fik hun i første omgang en plads på Grindsted Gymnasium, selvom hun havde søgt Rosborg som førsteprioritet. Efter et par måneder fik hun så tilbudt en plads i Vejle og skiftede, mens hun stadig gik i 1.g.

Det skifte ville ikke kunne lade sig gøre i dag.

»Jeg nåede egentlig at få nogle gode venner i min klasse derude, men jeg kunne mærke, jeg bare gerne ville ind til Vejle,« siger Maja Winkiel.

Frihedens dilemma

Eleverne fra Billund og deres rektor håber alle, at et nyt flertal efter valget vil ændre aftalen om elevfordeling.

SF’eren Karina Lorentzen Dehnhardt står omvendt fast på, at de unge må forberede sig på at skulle gå på det gymnasie, der ligger tættest på og ikke nødvendigvis det, de synes er fedest.

»Det er altid et dilemma mellem hvad, der er bedst for den enkelte og hvad, der er bedst for helheden. Jeg mener, vi har en forpligtelse til at hjælpe de små gymnasier og de elever, som har brug for at kunne tage en uddannelse tæt på, hvor de bor.«