Lagkagehuset vil levere dit bagværk lige til døren
Var det noget med kage leveret lige til døren?
Så er der godt nyt til de brød- og kageglade.
I hvert fald hvis man ikke har lyst til at stå i kø og gerne vil have leveret sit bagværk direkte til døren.
Lagkagehuset oplyser i en pressemeddelelse, at det fremover bliver muligt for borgere i Horsens at få leveret varer via enten Lagkagehusets egen app eller leveringstjenesten Wolt.
»Det handler om at være til stede på vores gæsters præmisser. Vi arbejder dedikeret med at sikre en god oplevelse for gæsterne, hvad enten det er i butikken, i vores drive-in eller digitalt. Det skal altid være en positiv og bekvem oplevelse at handle hos os,« siger Jesper Dixen, CCO hos Lagkagehuset, i pressemeddelelsen.
Servicen har i forvejen været tilgængelig i Aalborg, Aarhus, Odense og København, men bliver nu udvidet til at omfatte 13 danske byer. Horsens bliver altså én af de 13 byer.
Det nye tiltag kan benyttes fra den 3. oktober.