Unge hashrygere står psykiaterens hjerte nær

I mange år var det Henrik Rindom, som journalister ringede til, når et nyt og farligere stof havde gjort sin entré i Danmark, eller når salget af alkohol satte rekord.

Som psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital og behandler i Stofrådgivningen i København kunne han både trække på forskningen og på de erfaringer, det giver dagligt at sidde over for misbrugere.

Overlægestillingen er han pensioneret fra. Men han er fortsat læge i Stofrådgivningen og på behandlingsinstitutionen Springbrættet nær Varde.

Gennem årene har han mødt alkohol- og stofmisbrugere i alle aldre, men han er særligt optaget af de drenge, der i en ung alder bliver afhængige af hash.

Selv om de fleste med årene slipper fri, er det Rindoms erfaring, at følgerne af misbruget kan sætte spor resten af livet.

For hashrygning, der begynder i 13-14-årsalderen og måske først stopper i midten af 20’erne, lægger beslag på skelsættende teenageår.

Hashrygere risikerer at gå glip af den udvikling, som andre unge gennemgår, hvor de lærer sig selv at kende, danner varige venskaber og gør de første erfaringer på arbejdsmarkedet.

Alt det skal eksmisbrugere indhente i en sen alder, og det kan være svært og for nogle helt umuligt.

Hellere behandling end bøder

I en periode var Henrik Rindom fortaler for et forsøg med at legalisere hash, sådan som nogle stater i USA har gjort. Argumentet var, at det ikke ville gøre flere afhængige, men minimere kriminaliteten og sikre renere stoffer.

I dag er han mere skeptisk. Men han så gerne, at unge, der anholdes med ulovlige mængder i lommen, sendes i behandling i stedet for at blive straffet med en bøde.

»Jeg har aldrig hørt om nogen, der er holdt op med at ryge hash, fordi de fik en bøde. Kom de i stedet hen på det lokale misbrugscenter, kunne de måske i tide blive hjulpet med de voldsomme psykosociale problemer, mange slås med.«

Henrik Rindom blev efter realeksamen udlært smed og maskinarbejder, og i et par år arbejdede han som servicemontør på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg.

Men det rumsterede i baghovedet, om han skulle følge i sin lægefars spor, og derfor tog han samtidig studentereksamen på kursus for at kvalificere sig til medicinstudiet på Aarhus Universitet.

Han blev kandidat i 1982 og uddannede sig siden til psykiater.

Også sønnen Nikolaj er gået lægevejen, og stor er glæden, når Henrik Rindom kigger på det foto, der blev taget af de tre generationer Rindom-læger, da Nikolaj blev cand.med.

Henrik Rindom er forfatter til flere videnskabelige artikler og bøger, hvoraf den nok mest kendte er ”Rusmidlernes biologi”.

/ritzau/