- For abonnenter
Opgør på vej om vores manglende vilje til at dele pendlerbil
Trængslen på vejene bliver større og større, mens vores vilje til at pendle sammen bliver mindre og mindre. Minister og en ekspert vil ændre udviklingen.
Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at vi danskere er blevet endnu dårlige til at følges til og fra arbejde eller studie. I 2007 sad der i gennemsnit 115 personer i 100 pendlerbiler. Det er i dag faldet til 108.
Det hænger sammen med, at vi har fået mange flere biler, og at det såkaldte bilejerskab – altså hvor mange biler der er pr. 1.000 indbyggere – siden 1995 er steget fra ca. 300 til omkring 450 biler i dag, en stigning på 50 pct.
En ny analyse fra Transportministeriet udpeger den manglende fælles pendling og det stigende antal biler som en væsentlig del af årsagen til, at trængslen – bortset fra tiden, hvor corona lagde vejene øde – fortsætter med at stige og vurderes til hvert år at koste samfundet ca. 28 mia. kr. i tab, fordi bilisterne dagligt bruger 365.000 timer i kø på vejene.
Det vil transportminister Trine Bramsen have gjort noget ved.
- kun 10 kr. pr. uge