Partier er vildt uenige om hjælp til danskerne som kompensation for de galopperende elpriser
En husstands udgifter til el stiger voldsomt. Her er overblikket over, hvordan en række partier hver især vil hjælpe danskerne, som må bruge tusindvis af kroner ekstra på el.
Skal danskerne have hjælp til at betale deres voksende elregning? Det spørgsmål trænger sig på, efter at dagsprisen på en kilowatt-time (kwh) torsdag nåede op på 4,19 kr. Dermed brugte en hustand den dag i gennemsnit omkring 45 kr. alene til at betale for den rå strøm. Det nærmer sig en tidobling i forhold til året inden.