Minister vil have seksualundervisning på ungdomsuddannelser

Regeringen foreslår obligatorisk seksualundervisning på tværs af alle landets ungdomsuddannelser.

Artiklens øverste billede
Flere elevorganisationer har råbt om behovet for, at der kommer obligatorisk seksualundervisning på skemaet hos ungdomsuddannelserne. Det kommer nu, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. Arkivfoto: Andreas Haubjerg

Ungdommen har længe råbt op om det. Og nu kan det være på vej. Regeringen foreslår at indføre obligatorisk seksualundervisning på alle ungdomsuddannelser.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse, hvor ministeren fortæller nyheden i en video.

- Det er supergodt kæmpet af de unge. Det virker, når man blander sig. Tak, fordi I er kommet med alle jeres input og kæmpet alt det, som I har, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det fremgår ikke, hvad det ville ske på bekostning af, eller hvornår det kan blive indført, men det vil i givet fald ikke være dette skoleår.

Regeringen vil drøfte forslaget med gymnasieforligskredsen, hvor der skal findes et flertal, hvilket der ventes at være.

Seksualundervisning er obligatorisk på skemaet i folkeskolen.

Men når de unge drager videre i uddannelsessystemet, er det ikke sikkert, at de får mere undervisning på området.

Det har fået flere elevorganisationer til at råbe op om behovet for seksualundervisning også på ungdomsuddannelser. Heriblandt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Landssammenslutningen for Handelsskoleelever.

I november sagde formanden for førstnævnte organisation, at ønsket blandt andet hang sammen med den debat, der har været om seksuelle krænkelser.

- Vi har lige fået en ny samtykkelovgivning. Det er helt afgørende, at hvis vi skal sikre en reel kulturændring, er det vores generation, der skal gå forrest, sagde Ingrid Kjærsgaard.

- Det kræver, at vi også får et rum på vores uddannelser til at snakke om, hvordan man sikrer samtykke og respekterer grænser, sagde hun.

En anden gruppe, der fortsat efterspørger seksualundervisning, er elever på specialskoler.

Fordi skolerne er fritaget for nogle paragraffer i folkeskoleloven, er det ikke obligatorisk med seksualundervisning her.

Det er et problem, har Sammenslutningen af Unge med Handicap sagt til DR Nyheder tidligere på ugen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.