Forlag og forfatter forsvarer udskældt lærebog
En ny lærebog, "Danmarks kulturmøder med Mellemøsten", får kritik fra professorer og på sociale medier for at være ensidig, forkert og vinkle historien med muslimsk fortegn. Forlaget og forfatteren bakker stadig op om bogen.
Den nye lærebog ”Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror” har fået stor kritik på sociale medier og af to professorer i religion og historie. Bogen, der primært er skrevet til undervisning i historiefaget på ungdomsuddannelserne, kritiseres for at fortælle om terrorangreb og Muhammed-tegningerne unuanceret og med muslimsk vinkling.
Den beskyldning affejer forlaget bag bogen, Frydenlund, nu i en pressemeddelelse.