- For abonnenter
Grønne dilemmaer for politikerne og for alle andre danskere
Analyse: Der er ved at være bred enighed på klimaområdet. Verden bliver varmere, det er i høj grad menneskets egen skyld, og der må gøres noget. Men en indsats mod klimaforandringer er ikke uden omkostninger. Der er derfor god grund til at tænke sig om.
For 18 år siden, da Jyllands-Posten for første gang sendte to journalister og en fotograf Jorden rundt for at beskrive de vejr- eller klimaforandringer, som Jordens befolkning dengang oplevede, var der stadig betydelige diskussioner om, hvorvidt Jorden var ramt af menneskeskabte klimaforandringer – eller om der måske i lige så høj grad var tale om naturlige forandringer af klimaet.
Diskussionen mellem fortalere og kritikere af menneskenes betydning for de globale temperaturer var markant mere højlydt end i dag. Debatklimaet var så forpestet, at den daværende formand for FN’s Klimapanel, IPCC, Rajendra Pachauri, i Jyllands-Posten endda sammenlignede klimadebattøren Bjørn Lomborgs synspunkt om, at klimaudsatte mennesker måtte flyttes, med Hitlers menneskesyn.