Brostrøm: Coronapille skal tages i brug så snart den lander

Myndighederne er ved at lægge sidste hånd på retningslinjerne for brug af tablet, fortæller Søren Brostrøm.

Artiklens øverste billede
Sundhedsstyrelsens direktør præsenterede sammen med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) Danmarks coronastrategi for de kommende måneder på et pressemøde onsdag. Her er tabletbehandling en vigtig brik, forklarer han. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kan ikke sige præcis, hvornår ny coronapille lander i Danmark.

- Men lige så snart vi får den tilgængelig, vil vi tage den i brug, siger Søren Brostrøm.

Han forklarer, at sundhedsmyndighederne er ved at lægge sidste hånd på retningslinjerne for, hvem der skal kunne få præparatet Paxlovid ordineret af en praktiserende læge.

Som udgangspunkt er den målrettet personer i særlig risiko for alvorlig sygdom som følge af coronavirus.

- Det kan typisk være ældre eller folk med forskellige sygdomme. Det vil ikke være alle, som er smittet med coronavirus, som skal have behandlingen, siger han.

Pillen er en femdages kur. Den skal gives, mens man stadigvæk har milde symptomer, gerne indenfor fem dage efter, at man er testet positiv for coronavirus. Her får pillen den bedste effekt.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen begrænser Paxlovid coronavirussets evne til at brede sig i kroppen. Præparatet har dog bivirkninger. Derfor skal det gives på recept, forklarer Søren Brostrøm. Det kan også have indvirkning på, hvordan kroppen tager imod andre præparater.

Paxlovid bliver indkøbt gennem EU. Pillen bliver betragtet som en vigtig del af myndighedernes strategi, når det kommer til at forhindre alvorlig sygdom som følge af coronavirus.

Gennem hele pandemien har man på sygehusene kunnet give lindrende behandling. Men Paxlovid har givet de mest lovende resultater indtil videre, forklarer Søren Brostrøm.

Samtidig skal den - modsat de midler vi har i dag - ikke gives gennem drop.

- Det er tabletter, som kan gives udenfor sygehus, fordi det ikke skal gives i drop under indlæggelse. Det giver et nyt potentiale, siger han.

Søren Brostrøm forklarer, at tabletten ikke kommer til at erstatte vaccinerne.

Torsdag skal Folketingets Finansudvalg behandle en anmodning om at sætte pengene af til købet.

Den nye coronastrategi blev præsenteret på et pressemøde onsdag. Her kom det frem, at alle danskere over 50 år samt personer i risiko for alvorlig sygdom som følge af coronavirus vil blive tilbudt endnu et vaccinestik.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.