Transportministeren sætter Kattegatforbindelsen i bero

Transportminister Trine Bramsen vil have sat nye undersøgelser i gang af de klima- og miljømæssige konsekvenser ved en etablering af en fast forbindelse over Kattegat.

Artiklens øverste billede
Kattegatforbindelsen. Illustration: Rina Kjeldgaard

Resultaterne af forundersøgelsen af både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat er netop landet.

»Forundersøgelsen af Kattegat giver ikke grundlag for at igangsætte projektet,« lød det fra transportminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag. 

Med andre ord kunne man få den opfattelse, at projektet nu er sat i bero, men det mener formand for Kattegatkomitéen Michael Svane dog ikke. 

»Det afhænger af forventningerne. Hvis man i dag havde haft en forventning af, at projektet enten ville få grønt lys eller ej, så har man ikke sat sig godt nok ind i sagen. Den er lagt til rette sådan, at man skal have analyseret flere ting, inden man kan gå i gang,« siger Michael Svane.

I stedet kalder han forundersøgelsens resultater forventelige.

»Det er helt naturligt, at sagen er landet der, og det var præcis, hvad jeg havde forventet. Vi er i Kattegatkomitéen godt tilfredse med, at man afsætter flere penge til opfølgende analyser. Nu går vi i i komitéen selv i gang med at arbejde videre og kigge på, hvilke forhold der skal analyseres yderligere,« siger Michael Svane.

Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus og medlem af Kattegatkomitéens formandskab, erklærer sig enig med formanden og kalder samtidig beslutningen om at sætte aftalen i bero for rettidig omhu. 

»Det er ikke overraskende, at man har brug for yderligere undersøgelser, før man sætter noget så stort i gang, for der er brug for et bedre grundlag. Til gengæld er vi blevet klogere af forundersøgelsen, og den peger jo på, at det er rentabelt og realiserbart både med vej- og jernbaneforbindelse. Vi er kommet et vigtigt skridt videre i forhold til at få en afklaring,« siger Jacob Bundsgaard.

En sejr for den grønne omstilling

I 2018 blev den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti enige om at udmønte 60 mio. kr. til at gennemføre forundersøgelsen af en fast Kattegatforbindelse. Etablering af projektet forudsætter projektering og miljøkonsekvensvurdering, før en anlægslov vil kunne fremsættes i Folketinget.

Formand for Kattegatforbindelse – Nej Tak Finn Vesterlund kalder beslutningen om at tilsidesætte projektet for en sejr. Ikke kun for foreningen, men også for en særlig gruppe mennesker. 

»Umiddelbart er det kun tilfredsstillende, at der skal laves videre drøftelser, som bygger på et grundigere og mere fagligt solidt grundlag. Man kan godt udlægge det som en sejr, men det handler også om opbakningen til at sætte turbo på den grønne omstilling. På den måde er det også en sejr for folk, som så kæmper for en grøn omstilling,« siger Finn Vesterlund.

Delt Christiansborg

Det var under Ole Birk Olesens (LA) tid som transport-, bygnings- og boligminister, at det blev besluttet at gennemføre forundersøgelserne. Og den nuværende transportordfører for Liberal Alliance kommer med en sønderlemmende kritik af regeringens beslutning om at udskyde projektet. En beslutning, som han kalder skammelig.

»Jeg er 100 pct. uenig i ministerens beslutning. Undersøgelserne viser, at projektet er en god forretning, og samtidig vil det spare danskerne for en masse tid i bilen, bussen eller på togturen,« siger Ole Birk Olesen.

Ordføreren giver heller ikke meget for den nuværende transportministers forklaring om, at der er behov for yderligere undersøgelser af klima- og miljøkonsekvenserne ved en eventuel Kattegatforbindelse. Ifølge Ole Birk Olesen står der nemlig i de netop gennemførte forundersøgelser, at en kombineret vejforbindelse med både jernbane og vejforbindelse i løbet af 18 år vil opveje den udledning, som der vil være i forbindelse med etableringen.

Anderledes positivt stemt er Henning Hyllested, som er transportordfører for Enhedslisten. Han glæder sig over, at Kattegatforbindelsen for nu er sat i bero. Han har længe været modstander af projektet, da han mener, det vil føre til øget trafik og skævvride landet.

»Det er en 1-0 føring til modstanderne af Kattegatforbindelsen, så det er positivt for os, at det nu er det udfald, som vi indtil videre er endt med,« siger han.

Henning Hyllested hæfter sig dog ved de yderligere undersøgelser, som nu skal klarlægge de klima- og miljømæssige konsekvenser ved en etablering.

»Det åbner jo en kattelem for, at projektet alligevel kan blive til noget, og diskussionen blusser helt sikkert op igen, når de nye undersøgelser bliver færdige,« uddyber Henning Hyllested.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.